Pakistaner ny hovedaktionær i Bella Center
Selskabet bag Bella Center får en ny hovedaktionær, idet kapitalforvalteren Solstra Capital Partners har indgået aftale om at tegne op til 150 millioner kroner i ny kapital.
Solstra Capital Partners er en kapitalfondsmanager med kontorer i København og London. Selskabet styrer investeringsfonde for investorer og formuende privatpersoner, herunder Alshair Fiyaz, der er hovedinvestor på investeringen i Bella Center.
Ifølge Børsens netudgave er Alshair Fiyaz kendt som en velhavende pakistansk playboy, der er medejer af det københavnske stormagasin Magasin og selskabet, der står for driften af Illum.
Oscar Crohn, partner i Solstra Capital, begrunder investeringen i Bella Center med, at der er tale om en unik virksomhed, idet den repræsenterer et stykke dansk infrastruktur af fundamental betydning for København og hele hovedstadsregionen.
- Den slags virksomheder er interessante at investere i, siger han.
Fra Bella Center forklarer adm. direktør Arne Bang Mikkelsen, at Bella Center gennem de seneste år er ekspanderet kraftigt, ikke mindst med opførelsen af hotellet Bella Sky Comwell.
- For at bibeholde vores førende position i markedet og fortsat vokse kræves ny kapital, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie