Professorer: Arbejdsgivere støtter ikke akutjob-aftale

Sådan lyder nogle af forklaringerne på, hvorfor private arbejdsgivere kun har slået 1179 private akutjob op til ledige - langt fra de 7500 jobopslag, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har aftalt med regeringen.

Men uanset forklaringen er de få opslag bevidst fra arbejdsgivernes side, mener Flemming Ibsen og Henning Jørgensen, begge professorer ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (Carma) på Aalborg Universitet.

- De private arbejdsgivere vil tilsyneladende ikke bakke op. Indtil videre tyder det på, at man heller ikke har villet påtage sig et større ansvar i forhold til at udfylde aftalen, siger Flemming Ibsen.

- Det skulle være ganske nemt for danske arbejdsgivere at slå job op som akutjob. Der er mange hundredetusinde jobskifte hvert år, og man kunne bare slå 7500 af dem op som akutjob, forklarer Henning Jørgensen:

- Men det er en politisk uvilje mod at være med i ordningen og hjælpe regeringen. Det er det lave tal et udtryk for.

Aftalen mellem regeringen og DA er en del af regeringens akutpakke om at sørge for job til de indtil videre knap 50.000 ledige, som i løbet af de næste seks måneder vil miste deres dagpenge.

Men Henning Jørgensen peger på, at der ingen sanktioner er ved ikke at slå de aftalt 7500 akutjob op.

I hvert fald ikke for arbejdsgiverne.

- DA er ved at sætte deres kontraktmuligheder på spil, for når de ikke kan holde styr på deres medlemsvirksomheder, har de altså et troværdighedsproblem, siger han.

Henning Jørgensen tror ikke, at vi vil se de 7500 akutjob-opslag, mens Flemming Ibsen mener, at det er svært at sige allerede.

- Indtil videre har de private arbejdsgivere forklaret sig med, at det tager lang tid at løbe i gang, men jeg tvivler. Der er i hvert fald ikke det store incitament til at gøre det, siger Ibsen og fortsætter:

- Så det handler om noget holdningsmæssigt - om man kan overtale arbejdsgiverne til at gøre det, siger han og tilføjer, at det i hvert fald ikke er lykkedes endnu.

/ritzau/