De Radikale er til tillid og ikke kontrol, når det gælder kommunerne.
Partiet ønsker derfor en kommunal tillidsreform og bestemt ikke et såkaldt velfærdsregnskab, som Socialdemokratiet har foreslået i valgkampen.
S vil lægge loft over antallet af elever, kræver maksimalt seks børn per pædagog i børnehaver, et årligt sundhedstjek og ret til enestue for døende.
Og lever de enkelte kommuner ikke op til kravene, så skal de kunne sættes under administration, lyder det fra Socialdemokraternes næstformand, Nick Hækkerup.
- Er man i en situation med alvorlige svigt i gentagne tilfælde, kan kommunen sættes under administration, siger han til Berlingske.
De Radikales finansordfører, Morten Østergaard, afviser dog blankt Socialdemokraternes forslag.
- Der er alt for meget bureaukrati og central indgriben i kommunernes mulighed for at prioritere lokalt. Derfor foreslår vi en tillidsreform, som sikrer en lokal prioritering, siger Morten Østergaard.
De Radikale stiller krav til læreres efteruddannelse, børn i daginstitutioner og jobcentre. Kravene skal klares ved regeringens budgetaftaler med kommunerne.
R foretrækker et nyt partnerskab med kommunerne som skildret i S-SFs "Fair Løsning", påpeger han.
Indenrigsminister Bertel Haarder (V) afviser ligeledes metoden, som Nick Hækkerup foreslår.
- Hvis S og SF's model kører i længden, så har de jo afskaffet det kommunale selvstyre, siger han.
Dansk Folkeparti sætter gerne kommuner under administration ligesom Farum, siger partiets næstformand Peter Skaarup.
- Det kan være nødvendigt, hvis kommunerne misligholder deres ansvar. Det bliver endnu vigtigere, at kommunerne gør dét, de skal, når regionerne afskaffes, siger han.
Han nævner mindstekrav til skoler eller plejehjem.
- Kommunerne må tage medansvar for, at tingene fungerer, siger Peter Skaarup
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned