Rente i euroområde holdes på en procent

Det kommer ikke som nogen overraskelse, for det var ventet, at banken ville fastholde den lave rente.

Hos Nordea regner man ikke med, at ECB i nærmeste fremtid vil røre ved renten.

- Vi forventer, at den kvartårlige opdatering af ECBs makroøkonomiske prognose vil bekræfte vores forventning om uændrede ECB-renter fremover, skriver Anders Matzen, der er cheføkonom i banken, i en kommentar til renten.

Og den lave rente i eurozonen smitter direkte af på den danske. Nationalbanken satte den 16. december sidste år renten ned fra 0,8 til 0,7 procent.

I februar 1993 toppede den og lå på 13 procent

/ritzau/

Den Europæiske Centralbank, ECB, fastholder renten på rekordlave en procent.

Offentliggjort Sidst opdateret