Rolig nat i hele politikredsen

Foto: Arkiv

Politiet foretog kun et par anholdelser natten til påskesøndag

Offentliggjort Sidst opdateret

Natten til påskesøndag blev en rolig nat i hele politikredsen, oplyser vagthavende Ole Hald fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Selvfølgelig var der lidt uro i nattelivet hist og her, men ikke noget graverende, fortsætter han.

- Og kun i den nordlige del af kredsen blev det nødvendigt med et par anholdelser, og de anholdte er alle løsladt igen efter at være kølet af, siger han.

Ole Hald tilføjer, at der formentligt senere vil komme enkelte anmeldelser om indbrud og indbrudsforsøg, men foreløbig er der ikke registreret noget i den retning.