Fonden sidder på magten i virksomhedsgiganten A.P. Møller - Mærsk.
Fondens bestyrelse har netop valgt Peter Straarup til bestyrelsen med tiltræden 1. juli 2012.
- Peter Straarup vil i bestyrelsen, som den nationalt og internationalt respekterede finansmand han er, styrke vor finansielle indsigt, siger Fondens formand, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla i en kommentar.
- Derudover værdsætter vi Peter Straarups integritet og glæder os til at nyde godt af hans unikke indsigt og netværk, tilføjer hun.
Peter Straarup var direktør i Danske Bank fra 1998 frem til 2012, hvor han blev afløst af Eivind Kolding, der kom fra en toppost i netop A.P. Møller-Mærsk-koncernen.
Almenfonden blev dannet af formand Ane Ugglas farfar, Arnold Peter Møller, i 1946 for at sikre, at familievirksomheden ikke blev overtaget af andre. Fonden ejer omkring 41 procent af rederikoncernen.
Peter Straarup træder ind efter, at der er blevet en plads ledig i bestyrelsen efter Mærsk Mc-Kinney Møller.
Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla overtog i april efter sin fars død jobbet som formand for fonden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned