- Hurtigt bredbånd er i dag lige så vigtigt som el, vand og kloakering. Udviklingen i Udkantsdanmark står og falder med, at bredbåndsnettet fungerer, siger han til Ritzau.
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) oplyser fredag, at partierne i teleforligskredsen er blevet enige om at sikre hurtigt og sikkert mobilt bredbånd til mindst 99,8 procent af samtlige husstande, virksomheder og sommerhuse i alle områder af landet.
- Det er uhyre vigtigt, siger Carsten Abild.
- Hurtigt bredbånd er en forudsætning for højteknologiske arbejdspladser på landet og for, at folk kan bosætte sig og arbejde hjemmefra. Tidligere var der tale om, at det skulle fungere i 2020. Nu er det så rykket den rigtige vej.
- Jeg er glad for, at politikerne har forstået, hvor vigtigt det her er, siger Carsten Abild.
Han lægger også vægt på de sundhedsmæssige fordele, som et pålideligt mobilt bredbåndsnet giver.
- Hvis man ikke har et hurtigt bredbåndsnet, så kan man ikke få telemedicin. Det vil sige, at hele udviklingen omkring telemedicin og ældre i eget hjem ikke kan komme på plads på landet uden forbedringer af bredbåndet. Så det betyder også meget for de ældre, siger Carsten Abild.
Det er en planlagt auktion over 800 megahertz-frekvensbåndet, der skal sørge for, at alle danskere får bredbånd på 1. klasse.
Det endelige auktionsmateriale forventes af blive offentliggjort i slutningen af marts 2012, og selve auktionen afholdes i juni 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned