Det skriver Politiken lørdag på baggrund af en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Undersøgelsen viser, at ud af 12.000 unge, der i 1994 fik kontanthjælp det meste af et år, er over halvdelen stadig uden arbejde. Langt de fleste er endda røget helt ud af arbejdsstyrken.
Der er tale om unge under 30, som dengang var tilmeldt Arbejdsformidlingen og var det, man kalder arbejdsparate.
Forsker i AE Mie Dalskov Pihl peger på, at undersøgelsen typisk dækker unge ufaglærte, der ikke havde andre problemer dengang, end at de kom direkte fra skolen for at søge job, eller at de bare havde glemt at melde sig ind i en a-kasse.
- Men fælden klappede, fordi man ikke i tide fik dem i gang, siger hun til Politiken.
1200 af de unge er i dag endt som "ikke-arbejdsmarkedsparate" kontanthjælpsmodtagere. Det vil sige, at de har fået så store problemer, at de ikke kan tage et almindeligt arbejde.
Yderligere 1200 får førtidspension. Resten er i aktivering, på sygedagpenge, under revalidering eller på anden måde røget helt ud af arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er ked af tallene.
- De viser, at det ikke gør noget godt for et ungt menneske, som ikke har andet problem end ledighed, at være på kontanthjælp. Det kan være invaliderende, siger ministeren til Politiken.
Mette Frederiksen varsler, at hendes bebudede reform af kontanthjælpen senere i år vil betyde, at unge "med det samme" vil blive mødt med et krav om at begynde på en uddannelse.
Hun peger på, at 80.000 unge ikke har været i gang med job eller uddannelse inden for de seneste seks måneder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned