Vækstpagt kan skabe danske arbejdspladser
EUs top er blevet enige om en vækstpagt til små 900 milliarder kroner, der skal sparke liv i landenes skrantende økonomier.
Og Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Byggeri, mener, at det er positivt, at EU vil satse på grøn energi og energieffektivisering.
- Det er nogle områder, som Danmark har styrkepositioner på, og som vi tidligt begyndte at lave vækstpakker og strategier for. Så det kan komme til gavn for danske virksomheder, der kan få sat gang i eksporten, siger han
Det er meningen, at nogle af de mange penge skal gå til at få skabt byggeprojekter samt finansiere vigtig infrastruktur inden for transport, energi og bredbånd.
- Så det er specielt virksomheder, der arbejder med at energieffektivisere bygninger og udvikle nye teknologier, der kan komme i betragtning, vurderer Lars Storr-Hansen og fortsætter:
- Det kan virksomheder, der laver teknologi omkring solfangere, energieffektivisering, isoleringsmaterialer. I det hele taget virksomheder, der arbejder med til at omstille samfundet fra at være olie- og gasbaseret til at være baseret på grøn energi.
Og kan Danmark først få gang i projekter, kan det betyde arbejdspladser over hele landet.
- En meget stor del af vores industri - og det gælder både vindmøller og byggekomponenter - ligger i det vestlige Danmark. Så det her kan blive spredt godt ud i det ganske land, vurderer Lars Storr-Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie