Endnu et par pladser i Venstres gruppeledelse er faldet på plads.
De vigtigste poster blev fordelt sidste uge, men på dagens gruppemøde blev det besluttet, at Jacob Jensen, Flemming Damgaard Larsen og den nyvalgte Esben Lund Larsen skal med i gruppebestyrelsen.
De to førstnævnte var i forvejen med i gruppebestyrelsen, og Esben Lund Larsen var også på forhånd spået en plads.
Ifølge Politiken kandiderede også Karsten Lauritzen og Kim Andersen.
Ordførerposterne i partiet er ikke fordelt endnu, da Venstre vil afvente regeringsdannelsen, før partiet gør det.
- Men vi kan jo ikke rigtig konstituere os færdig, før ham Villy bliver enig med Helle og Margrethe. Så det tager lidt tid, siger gruppeformand Kristian Jensen efter gruppemødet.
Han blev i sidste uge genvalgt som gruppeformand.
Ved den lejlighed blev også Ellen Trane Nørby genvalgt som politisk ordfører.
Tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg blev - også i sidste uge - valgt som næstformand i folketingsgruppen, mens Lars Christian Lilleholt er valgt som gruppesekretær.
Han er også udpeget som tingssekretær for Venstre.
Som ventet er Bertel Haarder udpeget som Venstres medlem af præsidiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie