Vi køber endnu flere små biler
Der kører endnu flere især små biler ud af bilforretningerne. Salget af privatbiler lå rekordhøjt i 2011, men er fortsat med at vokse.
Det viser nye tal fra De Danske Bilimportører.
Knap 14.000 nye biler kom ud at køre i september i år, en stigning på en halv procent i forhold til september 2011.
Salget af varebiler er gået kraftigt tilbage - med en fjerdedel - hvis man sammenligner september i år med september sidste år.
Til gengæld er der fremgang at spore for varebilerne, hvis man alene ser på i år.
Bent Mikkelsen, administrerende direktør hos De Danske Bilimportører, siger, at salget af privatbiler har været så stort, at det mere end opvejer det dårlige resultat for lastbiler og varevogne.
- Det er i meget stor grad de mindste biler, der holder markedet i gang. Hvor det sidste år var under hver anden bil, der tilhørte den mindste klasse, er det i år to ud af tre nye biler, siger Bent Mikkelsen i en pressemeddelelse.
El-bilerne fylder fortsat ikke så meget på gaderne. Der blev solgt 44 af slagsen i september i år. De udgør 0,3 procent af det samlede antal solgte privatbiler.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie