157 taget i fartkontrol ved vejarbejde
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Der blev taget masser af billeder, da en af politiets fotovogne lagde vejen forbi et vejarbejde i udkanten af Nykøbing.
Selvom der er masser af fartkontroller på de lokale veje hver eneste uge, så hører det alligevel til sjældenhederne, at flere end 150 bilister bliver taget i en fartkontrol, som ikke foregår på motorvejen.
Men det skete lørdag aften i Nykøbing. Her holdt en af politiets fotovogne på Skovalléen i byens udkant, hvor Vejdirektoratet i øjeblikket er ved at ombygge et vejkryds til en rundkørsel.
I den forbindelse er fartgrænsen sat ned fra de normale 70 kilometer i timen til 50 kilometer i timen.
Men det var der 157 bilister, som ikke overholdt, mens fotovognen var på stedet lørdag fra klokken 17.09 til 23.15.
16 af de 157 havde så meget fart på, at de udover fartbøden også kan se frem til et klip i kørekortet, mens to andre kørte endnu hurtigere og står til en betinget frakendelse.
Højest målte hastighed var 86 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned