16-ÅRIG VIL IKKE VÆRE SOSU-ASSISTENT MEN GÅR ALLIGEVEL PÅ UDDANNELSEN
Sosu Nykøbing Falster afviklede torsdag aften Åbent Hus med en del interesserede unge og deres forældre. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Sosu-uddannelsen har ikke holdt Åbent Hus siden 2019, og hverken unge mennesker eller deres forældre havde glemt institutionen. Torsdag aften blev de introduceret til et fag, hvor man kan begynde direkte efter folkeskolen, og som de unge roser for et godt studiemiljø.
NYKØBING: De unge mennesker er målrettede. Derfor har Sosu Nykøbing Falster placeret sit Åben Hus-arrangement på en novemberdag frem for i begyndelsen af året.
En undersøgelse udgivet i januar 2022 viser nemlig, at elever allerede i 8. klasse forhåndsvælger den uddannelse, de ønsker at tage efter folkeskolen inden 1. december. Syv ud af 10 elever vælger sjældent om i 9. klasse.
Derudover er der ansøgningsfrist til den pædagogiske assistentuddannelse i slutningen af november og med uddannelsesstart i februar. Med den nye dato ønsker man at give dem bedre muligheder for at komme forbi og besøge stedet, før de ansøger.
En del af rummene har hvert sit formål. I ét er der afslapning og afkobling, imens et køkkenet viste de forskellige fødevarer, man kan bruge til at hjælp småtspisene og undervægtige borgere. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Uden mad og drikke, dur pensionisten ikke. Så i køkkenet var der smagsprøver, masser af smagsprøver. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Skolen har også et krearum, hvor eleverne kan lave projekter. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Traditionelt har uddannelsesinstitutionen i omegnen af 100 gæster i løbet af to timer. Men da arrangementet har været aflyst i både 2020 og 2021 på grund af corona, var direktør Steen Frederiksen spændt på, om folk har glemt at gå til Åbent Hus.
Et trinbræt videre
Annonce
Umiddelbart oplevede han og de mange elever, medarbejdere og arbejdsgivere fra kommunerne, som alle var på plads på skolen, en stor interesse. Gæsterne afprøvede den nye velfærdsteknologi, som skal passe godt på personalet, og de fik smagsprøver på de fødevarer, man kan bruge for at hjælpe småtspisende personer eller personer med synkebesvær.
Selv havde de studerende taget initiativ til et langbord, hvor de spillede spil, hørte musik og snakkede.
Eleverne har et godt forhold til hinanden, selvom de kommer fra Møn og Nakskov, Nykøbing og Sakskøbing. Derfor viste de, hvordan de hygger sig sammen, og det kunne have været en hvilken som helst anden torsdag aften. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
- Vi vil gerne vise, at vi har det godt sammen. Og det her kunne vi sagtens have taget initiativ til uden om Åbent hus, forklarer Lau Sundberg, der er 16 år og elev på første grundforløb.
Her er ikke så skoleagtigt, hvor man skal sidde på en bænk en del af dagen. Hvis vi får brug for det, kan vi tage fem minutter i gymnastiksalen. Jeg oplever en meget stor frihed.
Lau Sundberg, elev, 1 grundforløb.
Han er én af de unge, der er begyndt umiddelbart efter folkeskolen. Og det kan man sagtens, forklarer han, der bruger uddannelsen til social- og sundhedsassistent som indgang til en fremtid som ambulanceredder.
- Jeg troede først, at jeg ville være pædagogisk assistent. Men SSA'en giver mig langt bedre forudsætninger med undervisning i anatomi, medicin og vaccinationer.
Og Steen Frederiksen bekræfter, at en del unge har udset sig uddannelsen som en mulighed for at komme rundt om gymnasiet, hvis det alligevel ikke er i deres interesse. Det kan føre til uddannelser som bioanalytiker, socialpædagog og sygeplejerske, forklarer han.
- Her er ikke så skoleagtigt, hvor man skal sidde på en bænk en del af dagen. Hvis vi får brug for det, kan vi tage fem minutter i gymnastiksalen. Jeg oplever en meget stor frihed, siger han.
Nu på TikTok
Dengang Dorthe Jacobsen underviste på studiet oplevede hun ugentligt unge sige, at de 10.000 gange hellere ville være på sosu-uddannelsen end på for eksempel gymnasiet.
Annonce
Men samtidig er det ofte de unge, der falder fra uddannelsen. Derfor har hun, der nu arbejder som uddannelsesmentor for Sosu-elever i Lolland Kommune, taget initiativ til tre årlige samtaler om de unges mentale helbred.
- Det er både for at høre, hvad der er svært, og for at tilbyde dem et fællesskab, forklarer hun.
Hun og uddannelseskoordinator Tine Skytt Nielsen er samtidig i gang med at udvikle en TikTok-video, sm forhåbentlig når ud til især de yngte modtagere.
Seneste artikler
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Se billederne: Endelig fik dronningen lov til at indvie sin bro
Kørte 157 km/t i 90-zone
Folketidende på plakaten i Tivoli
Hans snit er over 12, men for Nicolai er karaktererne ikke det vigtigste
Mest læste artikler
Lynnedslag i landejendom
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil