20 millioner kroner til lokale skoler heftigt debatteret: Hvordan skal de fordeles?

I en periode, hvor flere skoler har været nødt til at stå med tiggerhatten i hånden for at få råd til nye bøger, møbler og undervisningsmaterialer, er næsten alle beløb en stor hjælp.

Derfor var flere partier klar på en debat om, hvordan man skulle fordele de 20 millioner kroner, som forligsparterne bag budgettet for 2025-2028, har besluttet at tildele skolerne i Guldborgsund Kommune hvert år.

Pengene skal bruges til nye initiativer, der kan give flere elever mulighed for at få en ungdomsuddannelse, og skolerne får selv lov til at vurdere, hvordan de bedst kan bruge de tildelte midler.

Torsdag aften var det store spørgsmål i byrådssalen, hvordan pengene skal fordeles. Børn- og skoleudvalget foreslog at bruge den sædvanlige fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i mødrenes højest gennemførte uddannelse samt skolens elevtal - med en fordeling på 75/25 procent.

Men flere partier foreslog en anden model. Nemlig at dividere beløbet med 13, som er antallet af folkeskoler i Guldborgsund Kommune.

Flere penge til små skoler

Det gjorde blandt andre Chris Veber (Dit Guldborgsund), som ønskede at rykke beslutningen fra udvalget til byrådet.

- Det er for vagt et kriterium, og jeg synes, at det er for sløvt. Jeg kan bare sige, at hvis min søn havde gået i skole, ville det have givet et usikkert parameter, fordi hans mor er succesfuld med sin egen virksomhed, selvom hendes højeste uddannelse er 9. klasse.

Han mener samtidig, at flere af især de mindre skoler ville få det løft, de virkelig har brug for, hvis man fordelte pengene mere ligeligt.

Og det er Venstre enig i, lød det fra Ole K. Larsen.

- Vi har to gange tidligere foreslået samme model - nemlig at dele beløbet i 13. Det vil i den grad hjælpe skolerne i landdistrikterne, forklarede han og efterlyste i samme ombæring nogle bilag, der kunne belyse, hvordan skolerne fik mest ud af fordelingen.

- Jeg har regnet lidt på det og kan se, at hvis vi undgår at bruge fordelingsnøglen, vil vi flytte cirka tre millioner kroner fra Nykøbingskoler til landdistriktsskoler.

Tager tid at ændre

I Socialdemokratiet anerkender Yavuz Sari, at udvalget skulle have bedt om at få vedhæftet scenarier over, hvordan de forskellige fordelingsmodeller ville påvirke de enkelte skoler.

- Måske vi endda havde brugt tiden i efteråret på at inddrage skolerne for at høre, om de kunne se andre løsninger på fordelingen, forklarede han og tilføjede:

- Vi stemmer for udvalgets beslutning, men vi anerkender, at der er behov for at kigge alvorligt på tildelingsmodellen og i særdeleshed socioindekset. Og det arbejde er heldigvis i gang.

Men det tager tid at ændre sådan en protokol, understregede Emma Holm (K). Hun kan godt se pointen fra de øvrige partier men vil samtidig ikke risikere, at skolerne skal vente for længe på deres penge. Og det er en risiko, hvis man skal ændre på procedurerne.

Chris Veber forklarer, at han på et lukket møde har spurgt, hvor lang behandlingstiden vil være for at ændre fordelingsnøglen.

- Svaret, jeg fik, var det kunne tage op til et år, lød det fra ham efter mødet til Folketidende.

Får en uheldig klang

Andre partier mente, at der gik lige lovlig meget landdistriktspolitik i skolepolitikken. Blandt andet Moderaterne.

- Det her er skolepolitik, og det er noget af det, der er allervigtigst for os. Der er et budget på over en milliard kroner i udvalget, og så er det de 20 millioner kroner, der skal tage det store fokus. Det er ærgerligt, når man har de uddannelsestal, vi har, lød det fra René Christensen.

Også formanden for børne- og skoleudvalget, Martin Lohse (Guldborgsundlisten) ærgrede sig over det store fokus på de 20 millioner kroner.

- Det er møgærgerligt, at det får en klang af, at vi er uenige. Vi er jo enige om, at de her penge skal ud og virke hos de dygtige lærere til gavn for eleverne.

Trods debatten var det kun Dit Guldborgsund med Chris Veber i spidsen, der stemte imod beslutningen om at fordele de 20 millioner kroner via fordelingsnøglen i de kommende år.