Jan Pedersen er biolog ved Zoologisk Museum i København og blandt de 28 eksperter, der i løbet af weekenden fortsøgte at finde så mange arter af al flora og fauna i Bøtø som muligt. Foto: Flemmin K. KarlsenFlemmin K. Karlsen
28 naturnørder og eksperter har været på en mission i Bøtøskoven i weekenden.
Maria Glasius LangeMariaGlasius Lange
OffentliggjortSidst opdateret
BØTØ Rita Forup hælder begejstret en sort klump ud i hånden, der mistænkeligt meget ligner en form for ekskrement fra et - dog - forholdsvist lille dyr.
- Vi har fundet harelort, næsten råber hun og placerer det på det hvide plastichavebord.
Ved siden af står små plastickasser, en flettet kurv og massevis af bøger om svampe.
- Der er et stort potentiale i harelort, tilføjer Annette Greenfort over for hende.
Hun bor på Lolland, og de to tager fast på svampeture sammen.
Annonce
- Ja, man skal bare fugte det lidt, placere det et lunt sted og så vente et par uger. Så begynder der at gro alle mulige spændende svampe i det, supplerer Rita Forup.
Man skal ikke opholde sig længe i det lille, hvide telt i Bøtøskoven, før man er fuldstændig med på, at man er omgivet af 28 af Danmarks mest engagerede biologer og naturelskere.
De er alle en del af projektet BioBlitz, som er arrangeret af Guldborgsund Kommune og Den Danske Naturfond. Formålet er i løbet af 24 timer at finde så mange arter som muligt - uanset type. Den mindste lille bille er lige så interessant at få noteret som den store havørn.
Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af, hvordan naturen har det på flere fronter i området ved Bøtø på denne tid af året. Informationerne har kommunen brug for, så området forvaltes på den mest hensynsfulde måde, og så man bedre kan formidle områdets flora og fauna for de besøgende. Det forklarer projektleder for Bøtøskoven Anita Pedersen.
Jan Pedersen arbejder på Zoologisk Museum i København og er ekspert i biller og insekter. Han har i timevis basket løs på træer og buske og fået alt, hvad der kriblede på dem, ned i en hvid bakke.
Herfra suger han de interessante insekter ned i et lille glas og undersøger og dissekerer dem, når han vender retur til museet. Det er som regel nødvendigt, før han kan bestemme arten. Andre kan han genkende på stående fod.
For eksempel en gyldenbrun bille, der blev indført til USA og Australien for at bekæmpe den prikbladede perikon, der er en invasiv plante.
I Danmark er billen meget sjælden og er kun fundet fire gange inden for de seneste 100 år.
Denne BioBlitz er den første i Guldborgsund, og Anita Pedersen planlægger nu et lignende arrangement i sensommeren 2021.
Rita Forup har interesseret sig for svampe i 20 år. Foto: Flemming K. KarlsenFlemming K. Karlsen
Projektleder Anita Pedersen viser en gren, der er blevet angrebet af en galmide, der ellers kun har været fundet på Læsø. Foto: Flemming K. KarlsenFlemming K. Karlsen