25.000 for en dør? Ja – og interessen er "kæmpestor"

På lageret i den store genbrugsafdeling hos Jensen Genbrug ved Lynge går kunderne på jagt efter den særlige dør, det smukke vindue eller en stikkontakt, som ikke længere er i produktion. Med undtagelse af murstenene står alt genbrug fra nedrivningen af præstegården i Idestrup nu her, hvor Jonas Jensen er afdelingschef.

Hans far startede virksomheden J. Jensen A/S, der også river bygninger ned og siden Jonas kom til er genbrugsafdelingen sat i system og salget af genbrugsmaterialer digitaliseret.

- Vi har altid solgt ud af materialer, som kunne genbruges, men vi åbnede vores genbrugsbutik for cirka 25 år siden. Engang skulle man betale for at få lov til at rive et hus ned. I dag betaler firmaer for at bortskaffe de her ressourcer hurtigt. Man ejer stadig materialerne, men der er kortere tidsfrister på nedrivningerne og det presser nedriverne på deres konkurrencedygtighed.

At Jonas Jensens hjerte brænder for genbrug og for at fortælle om det, skal man kun tale med ham kort for at forstå.

- Reglerne for hvordan byggebranchen bruger ressourcer er kommet for sent -i hvert fald 25 år for sent. Jeg bifalder da reglerne, som er her nu i form af ESG-regnskaber, men der er stadigvæk lang vej, mener han.

Folk forstår værdien

Genbrugt er store dele af præstegården. Ikke bare udvendigt, men også hårde hvidevarer, selve køkkenet og en trappe mellem stuen og 1. sal, for ikke at tale om alle de indvendige døre og vinduerne.

- Interessen for materialerne er kæmpestor, men det var jo også et ret omdiskuteret projekt, siger han, der allerede er kommet af med alt konstruktionstømmeret fra huset.

-Især herregårdsdørene er populære, fordi så flotte døre sjældent ses i funktionel stand.

Jonas havde for nyligt en kunde forbi, som faldt for en af de to døre.

- Han fortrak ikke en mine over, at den stod til 25.000 kroner. De hoveddøre er et stykke kunst, et stykke kulturarv og folk forstår værdien af dem. Det er nok både første og sidste gang, vi har sådan en lille perle, siger han og fortsætter:

- Der er lagt sjæl og ære i det. Det afspejler de her ting. Det er simpelthen en dødssynd ikke at genbruge dem.

Det batter

Hver dag ser Jonas Jensen og hans medarbejdere på byggeri for at vurdere, hvad der kan genbruges. Det er derfor nærliggende at spørge ham, om der generelt er noget, som ikke kan genbruges og noget som altid kan?

- Det batter virkelig at genbruge alt fra mineralproduktion, for eksempel et tegltag eller mursten, især hvis murstenene er lagt med kalkmørtel. Det ser vi ofte gamle bygninger som præstegården i Idestrup.

I øjeblikket rives mange huse fra 60'erne ned og her vil man typisk kunne genbruge konstruktionstømmeret, køkkenet, hoveddøre og hvidevarer, fortæller afdelingschefen.

Som var det højhuse

Byggebranchen kan forvente mere regulering med det nye bygningreglement, der skulle være lige på trapperne. Og det er flere steder plads til forbedring, mener Jonas Jensen. Han peger for eksempel på, at byggebranchen ofte overdimensionerer materialer af hensyn til sikkerhed, hvilket resulterer i unødvendigt spild.

- I Danmark bygges lader og mindre opbevaringshaller med stålbjælker, som var de højhuse, mens man i andre lande stadig bruger bambus til stilladser. Vi er enige om, at vi ikke skal bygge store haller af bambus, men vi er nødt til at diskutere ingeniørernes sikkerhedsmarginer og sikre en mere balanceret tilgang, understreger han.

Et fremtidssikret byggeri

Jonas Jensen ser en fremtid, hvor genbrug bliver en naturlig del af bygningsreglementet og ikke blot et valg for de få.

- Du ville ikke tro, hvor meget der bliver smidt ud. Jeg bliver helt dårlig," siger han.

Flere hold studerende har for nyligt besøgt ham for at lære mere om genbrug, og han håber, at endnu flere vil tage del i den bevægelse.

- Vi skal være bedre til at fortælle om det, slutter han.