97.000 LIKES: 12-ÅRIGS OPRYDNING EFTER POLITIKERE ER GÅET VIRALT
Privatfoto.
12-årige Oskar indsamlede i løbet af en enkelt time 69 plastikstrips efterladt på lygtepælene i lokal by. Nu er hans historie gået viralt hos Anders Hemmingsen.
SUNDBY L.: Lige siden folketingsvalget har Martin Sprenger undret sig over de mange strips, der er blevet efterladt i lygtepælene, efter at valgplakaterne er fjernet.
- Det irriterede mig også, og så kan man vælge at fortsætte med det eller at gøre noget ved det. Så jeg spurgte Oskar, om han ikke ville med en tur ud på elløbehjulet og fjerne strips. Og det ville han gerne.
I løbet af en time fik far og søn klippet 69 strips af. De opdagede også flere valgplakater, der ikke var fjernet, eller som var blæst ned i vejkanten.
Det var jo blot ment som en kommentar til politikerne om at huske plastikken fra deres egne valgplakater, når nu de taler om at passe på naturen.
Martin Sprenger, far til Oskar
Siden da er 12-årige Oskar gået viralt på internettet over indsatsen for at fjerne plastik fra naturen. Hans far skrev en kommentar til influenceren Anders Hemmingsen og nævnte, at Oskar havde taget sagen i egen hånd med at fjerne efterladenskaber på lygtepælene.
- Anders Hemmingsen spurgte, om jeg ikke ville sende nogle billeder. Og kort tid efter skrev én af Oskars venner og spurgte, om han vidste, at han var nævnt på Hemmingsens Instagram-konto.
Annonce
Privat
Privat
Privat
Privat
Privat
Privat
Privat
97.000 mennesker har liket opslaget, der samtidig har fået 578 kommentarer. Ikke fra politikere, men fra en masse andre, der gerne sender penge eller donerer en burger fra deres restaurant.
- Men vi har afslået det, for det var slet ikke meningen med indsatsen. Det var jo blot ment som en kommentar til politikerne om at huske plastikken fra deres egne valgplakater, når nu de taler om at passe på naturen.
Kun én ting har Oskar og hans far taget imod fra en venlig sjæl. Og det var en stor pose fredagsslik som tak for indsatsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned