Åbent hus på Aastrup vandværk.

Offentliggjort Sidst opdateret

I forbindelse med at Aastrup vandværk har afsluttet en større renovering af vandværkets automatiske styresystem, blev der holdt åbent hus i lørdags.

For at sikre vandforsyningen fremover har vandværket investeret i en helt ny styring fra Contech Automatic i Nykøbing.

Den nye styring, er med ”Harmonisk indvinding” som sørger for en mere skånsom drift af vandværkets 3 boringer og samtidig gør det muligt, at blande vandet fra boringerne så en mere ensartet vandkvalitet opnås.

Andre vandværker i Guldborgsund kommune var inviteret til at komme forbi og se systemet, hvilket flere benyttede sig af.

Efterfølgende var der fremvisning for vandværkets egne forbrugere/andelshavere.