Aflyser danmarksmesterskab igen
DM i hornfisk blev ikke til noget i 2020, og heller ikke i 2021 finder arrangementet sted. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
DM i hornfisk blev ikke holdt i 2020, og det bliver heller ikke til noget i 2021, oplyser Guldborgsund Lystfiskerforening.
STUBBEKØBING Det plejer at være en fast bestanddel af årshjulet - at kåre Danmarks skarpeste hornfiskefisker.
Men i 2020 blev arrangementet ikke til noget, det faldt som det meste andet sammen med første bølge af covid-19-smitten, og det lukkede arrangementet med det samme.
Til stor ærgrelse for Guldborgsund Lystfiskerforening, forklarer formand Carl Ivar Forup.
- Vi havde indkøbt præmier og det hele, men dem kunne vi ikke få lov til at dele ud. I år har vi trukket den lidt med bestillingen af præmier, og det har desværre vist sig at være en god ide, forklarer formanden.
Der bliver nemlig heller ikke i år fundet en vinder af DM i hornfisk.
- Vi kan ikke se, hvordan vi for eksempel skal kunne holde en morgenbriefing for alle deltagerne, hvis der kommer 150 tilmeldte. Det er der simpelthen ikke plads nok til. Derfor har vi valgt at trække stikket på det igen i år, begrunder Carl Ivar Forup.
Foreningens samlede kræfter skal i stedet bruges på at få dets nye klubhus gjort færdig.
- Jeg håber og tror på, klubhuset står klar til næste år, hvor vi da forhåbentlig må afholde DM i hornfisk igen, siger Carl Ivar Forup.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned