Bag forhænget gemmer sig et maleri af Guldborgsundlistens John Brædder skabt af den lokale kunstner Anne Gyrithe Schütt. Hun og borgmester Simon Hansen (S) klarede afsløringen sammen. Foto: Maria Glasius LangeMaria Glasius Lange
Et portrætmaleri af den foregående borgmester i Guldborgsund iført sin yndlingshabit blev torsdag aften afsløret.
NYKØBING: Dér står han. I byrådssalen i Nykøbing med æbletræerne i baggrunden, iført sin yndlingshabit, sit yndlingsslips og en smule mere af det grånende hår på hovedet efter eget ønske.
At blive portrætteret på et maleri er ikke som sådan en proces, den foregående borgmester John Brædder har set frem til.
Det skulle først og fremmest være den rigtige kunstner. Gerne lokal. Og derudover krævede det fotografering i salen, halvanden time som levende model og det, der måske kan være særligt svært. At blive konfronteret med, hvordan en kunstner ser én. Heriblandt også de voksende tindinger og det grå hår.
Iført sin favorithabit, som byrådskolleger med et stort grin bekræftede er en fast gæst i byrådssalen, og en graf, der peger opad. Grafen illustrerer det, som Guldborgsundlistens John Brædder er særligt stolt af fra sine år på borgmesterkontoret. For økonomien var ikke god, da han kom til, men den voksede støt igennem hans valgperioder. Foto: Guldborgsund KommuneGuldborgsund Kommune
Billeder skal ikke kun findes via Google. Derfor er det en god tradition at hænge portrætter af de afgående borgmestre op i byrådssalen. Det minder os om historien, og samtidig bliver vi måske lige kigget over skuldrene.
Simon Hansen (S), borgmester, Guldborgsund
Men han er selv godt tilfreds, forklarede han under afsløringen af maleriet torsdag aften efter byrådsmødet.
Annonce
Her takkede han byrådet for at have bevilliget penge til maleriet, der har været dyrt, og alligevel ikke så dyrt, som sådan nogle bestilte portrætmalerier har været i flere andre kommuner.
Minder os om historien
Kunstneren, Anne Gyrithe Schütt, afslørede, at hun har taget 80.000 kroner for opgaven. Men det er set, at portrætter af politikere har kostet helt op imod en kvart million kroner.
Da John Brædder så maleriet for første gang et par dage inden afsløringen, måtte han spørge, om han kunne få tilføjet en smule ekstra hår. For at så meget hår er forsvundet under hans borgmestertid, husker han ikke. Foto: Guldborgsund KommuneGuldborgsund Kommune
Vi jokede ret meget om, at jeg ikke håbede, at han blev genvalgt, så jeg kunne male hans portræt. Men han blev valgt igen og igen.
Anne Gyrithe Schütt, kunstner
Traditionen med at portrættere afgående borgmestre i Guldborgsund Kommune begyndte i 2010, hvor Kaj Petersen måtte aflevere borgmesterkæden til John Brædder. Kaj Petersen blev dermed den første til at få sit portræt op. Et portræt, der i øvrigt er malet af den samme kunstner.
- Billeder skal ikke kun findes via Google. Derfor er det en god tradition at hænge portrætter af de afgående borgmestre op i byrådssalen. Det minder os om historien, og samtidig bliver vi måske lige kigget over skuldrene, lød det fra borgmester Simon Hansen (S).
Håbede ikke på genvalg
Anne Gyrithe Schütt og John Brædder mødtes første gang i Middelaldercentret, hvor hun siden 2003 har været frivillig, og hvor han i en periode sad i bestyrelsen.
- Vi jokede ret meget om, at jeg ikke håbede, at han blev genvalgt, så jeg kunne male hans portræt. Men han blev valgt igen og igen, forklarer hun, der er født i Idestrup og nu bor i en gammel skole på Lolland mellem Rødby og Maribo.
Hun har specialiseret sig i portrætter og har malet fem borgmestre fra Lolland og Falster i tidens løb. Derudover har hun portrætteret Søren Pind og Middelfarts borgmester igennem 30 år, Steen Dahlstrøm, der med sine 30 år på posten er den borgmester, der har siddet længst tid på magten i en kommune.
Hun mener ikke, at et fotografi af en afgående borgmester vil kunne erstatte et maleri. Der er noget taktilt over det, som man vil miste, mener hun.
Annonce
- Og man skal kunne mærke og se John i maleriet, og der er detaljer i hvert enkelt strøg.
Seneste artikler
Verner holder liv i krudtrøgen: Han er bidt af særlig hobby
Glistrup trak flere hundrede i Hylddalen
Kæmpe afklapsning: FC Nakskov sikrer historisk oprykning i fodboldlektion
Nykøbing FC smadrer igen rekorder i storsejr
Anføreren forlænger i Nykøbing FC
Mest læste artikler
DMI-prognose viser over 30 grader på Lolland
Værtshus inviterer til dildoparty
Susan åbner Madkassen
Lokal Rema 1000 snupper førstepladsen for andet år i træk
59.500 kroner til NFC-formand blev bogført som rengøring