Bogø Jazz Festival 2011

Offentliggjort Sidst opdateret

Så er programmet klar for dette års Jazz Festival i Skovpavillonen der finder sted i dagene fra den 26.- 28. august.

Arrangørerne har virkelig fået et program på plakaten som opfylder mange musikalske ønsker og for første gang kan der allerede byde velkommen fredag den 26. august kl. 19 til en intim forpremiere med Malene Langborg og Jimmi Roger Pedersen, som giver os Kontrabas & Kvindesang

Lørdag 27. august kl. 17 sprænger jazzballonen med et unikt program, startende med ABQ som er en kvintet. Cafe Stalden byder igen i år på en lækker alsidig buffet a la Jazz (lidt for en hver) som vi skal nyde til ABQ. Mmm

Efter ABQ byder vi velkommen til Cool Sweetness som også besøgte festivallen sidste år med deres fantastiske live jazz, en let, luftig og lyttervenlig jazz med finurlige arrangementer. I år har Cool Sweetness taget Tom McEwan og Hugo Rasmussen med og på Guitar er det i år Jacob Fisher…..og det plejer ikke at gå stille af sig, en spændende aften er i vente.

Lørdag sluttes der af med succesen fra sidste år. Rockfellas er en rock/blues trio hvor alle er tidligere medlemmer af legendariske Møn Rock, hvis album fra 1980 i dag har opnået kultstatus ! Rockfellas leverer en bred vifte af rock, soul, jazz, blues og viser !

Søndag 28. august åbner Skovpavillonen kl. 12 så publikum kan komme og nyde en god frokost fra Jazzwich bar inden Trommetrolden går på scenen og lader børnene få nogle musikalske oplevelser man sjældent selv har oplevet, børnene er selvfølgelig gratis

Bogø Musikskole skal også vise hvor langt de nu er nået…. og det glæder de sig allerede til for det er meget langt.

Der sluttes igen i år af med Sophistcated Ladies som gav en unik oplevelse sidst de besøgte festivallen. Stemningen blev skabt og den lever stadig. Der er mange der venter med længsel, for det er en oplevelse.

Arrangørerne håber alle, at de kan give Jer en dejlig weekend på den Lysegrønne Ø med nogle jazzlige oplevelser som I aldrig vil glemme. Du kan læse mere om denne jazzfestival når vi kommer ind i august måned.