Børn skal have mad fra storkøkken

Når lille Ida skal have lune deller og pærevælling i børnehaven fra næste år, så vil maden med stor sandsynlighed komme fra et storkøkken på Saxenhøj.  
 
Politikerne i økonomiudvalget for Guldborgsund Kommune har nemlig bedt embedsmændene komme med en hurtig indstilling til, hvad der skal ske med ældremaden og den mad, som alle børnehavebørn fra næste år har et lovkrav på at få serveret.
 
- Vores tidshorisont er indenfor et par måneder. Vi bliver nødt til at træffe nogen beslutninger nu, så vi kan få det hele på plads til næste år. Vi kommer til at samle børnemaden. Det er der vist ingen tvivl om. Men spørgsmålet er, hvordan vi gør det bedst. Der er flere muligheder - og så er der jo ingen, der siger, at de skal have varm mad hver dag, siger borgmester Kaj Petersen(S).
 
Der er 38 børnehaver i Guldborgsund Kommune og de skal nu gennemgås af et konsulentfirma for at se, om der kan lunes mad i dem.




De 38 børnehaver i Guldborgsund skal have undersøgt køkkenerne. Men borgmesteren slår fast, at maden formentlig skal komme fra et storkøkken

Offentliggjort Sidst opdateret