De kan ikke forhindre brandene i at opstå, men de forebyggende brandsyn kan være med til at forhindre, at skaderne bliver meget omfattende, når det brænder og minimere risikoen for de borgere, som bruger bygningerne.
Guldborgsund Kommune har fået rigtig godt styr på de forebyggende brandsyn. Faktisk så godt, at man sidste år nåede at syne alle de steder, hvor brandsynet er lovpligtigt. Det betyder, at man nåede op på 100 procent, hvilket var sjældent i de seks gamle kommuner. Her haltede det med brandsikkerheden.
- Nej, det så ikke helt godt ud, fordi vi simpelthen ikke kunne følge med og nå rundt alle steder, siger Thomas Fjeldving, som før var beredskabschef i Sakskøbing, og nu er viceberedskabschef i storkommunen.
Han er ansvarlig for den forebyggende afdeling, som tager sig af brandsynene.
- Vi fik lov at opnormere med tre stillinger, så vi nu er fire om at lave de forebyggende brandsyn, og dermed være garant for, at tingene er i orden, siger han.
Først og fremmest brugte det nye beredskab et par måneder på at få skabt fuldstændigt overblik over, hvor mange virksomheder og offentlige institutioner, der rent faktisk var i kommunen. I de gamle kommuner var der nemlig kommet nye til, mens andre var ophørt med at eksistere, så tallene fra de gamle kommuner var ikke opdateret. Og derefter gik man så på brandsyn.
Helt konkret betød det, at man sidste år var rundt på 716 objekter, som det hedder på beredskabssprog. Objekterne er de hoteller og andre overnatningssteder som spejderhytter og vandrehjem, forsamlingslokaler, kirker, teatre, biografer, skoler, daginstitutioner og butikker, samt fredede bygninger og brandfarlige virksomheder, hvor det er lovpligtigt at gå brandsyn.
Læs mere i Folketidende tirsdag.
Katja Drejer
kd@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned