CAMPINGVOGN UDBRÆNDTE

Arkivfoto: Lolland-Falster Brandvæsen

Brandvæsnet rykkede tidligt mandag formiddag ud til en brændende campingvogn i udkanten af Guldborg.

Offentliggjort Sidst opdateret

Brandfolk fra Falck og Lolland-Falster Brandvæsen blev mandag kort efter klokken 9 kaldt ud til en melding om brand i en campingvogn på Vigsnæsvej i udkanten af Guldborg L.

Ifølge indsatsleder Jesper Atkinson Pedersen fra Lolland-Falster Brandvæsen var det en campingvogn eller beboelsesvogn, der var ild i, og den var allerede næsten udbrændt, da brandfolkene nåede frem.

Der var ikke nogen mennesker i eller ved vognen, så ingen kom noget til. Ejeren kom til stede, mens brandfolkene var i gang med slukningsarbejdet.

Årsagen til branden kendes ikke. Det tog brandfolkene en halv times tid at slukke ilden.