Cyklister må køre på ler - ikke på græs
Digelagets opsynsmand vil frem til 2. september vende det blinde øje til cyklister, der holder sig til at køre på digets lervej - og ikke på græsset. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Digelag beslutter sig for kamp eller kapitulation i næste måned.
Fra i dag fredag lægger opsynsmanden på Det Falsterske Dige en ny midlertidig kurs overfor cyklister på diget.
Hidtil har opsynsmanden bedt dem stå af, men efter en ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster, at Det Falsterske Digelag ikke længere må forbyde cykling på diget, opblødes den praksis.
- Vi er i en gråzone i øjeblikket. Men opsynsmanden vil nok vende det blinde øje til cyklister i den kommende tid. Så længe de kun kører på leret og ikke rører græsset overhovedet. Rører de græsset, må de ikke cykle på diget, fastslår Søren Bjerregaard, der er formand for bestyrelsen i Det Falsterske Digelag.
Netop konsekvenserne af slid på digets græslag er hans største bekymring i forhold til cyklisterne.
Kursskiftet gælder foreløbig frem til 2. september, hvor bestyrelsen mødes med lagets advokat for at drøfte afgørelsen fra klagenævnet.
Herefter vil bestyrelsen beslutte, om den kapitulerer og tillader cykling på diget, eller om den vil lægge sag an mod Guldborgsund Kommune.
Læs artiklen "Vender det blinde øje til" i fredagens Folketidende.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned