Gulerødder er ingrediensen i Yasmin El-Youssefs (til højre) vitaminpiller. Hun deltager i Unge Forskere med klassekammeraten Hannah Panton. Foto: PrivatPrivat
To htx-elever fra Nykøbing er med i finalen i Unge Forskere.
Maria Glasius LangeMariaGlasius Lange
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Gulerødder er den grøntsag, der indeholder allermest provitamin A, også kaldet beta-carotene.
190 millioner mennesker lider på verdensplan af mangel på netop A-vitamin, og alligevel ender en tredjedel af guleroden som affald i produktionen.
Hvordan kan man udnytte den rest - også kaldet gulerodspulp?
Det har Yasmin El-Youssef og Hannah Panton kigget på i et projekt, der er blevet accepteret af konkurrencen Unge Forskere.
Ud af 1.483 projekter i alt er 134 gået videre til finalen, der finder sted i dag fredag.
Annonce
De to htx-studerende fra Nykøbing deltager i seniorgruppen i kategorien Technology, hvor ni projekter har mulighed for at vinde.
Pigerne foreslår i projektet at erstatte den nuværende produktion af syntetisk beta-carotene med en bæredygtig produktion, hvor man i stedet udvinder naturlig beta-carotene direkte fra pulpen.
Produktet skal bruges til at fremstille kosttilskud med A-vitaminer.
Det er ikke nødvendigvis sundere end det kunstigt fremstillede vitamin, men det er mere bæredygtigt, forklarer de fra laboratoriet.
- Udover at anvende et restprodukt er A-vitaminmangel også en stor samfundsmæssig udfordring på verdensplan. Det er derfor vigtigt hele tiden at undersøge nye kilder til A-vitamin. Og vi tror på, at gulerodspulp er en god kilde, der er værd at undersøge nærmere, forklarer de.
Gulerødder er en god ressource, fordi de kan vokse over hele verden.
Yasmin El-Youssef deltog også sidste år i Unge Forskere, men i år arbejder hun sammen med en makker. Og det er både sjovere og giver et bedre produkt, når man er to til at komme med input, forklarer hun.
Afgørelsen foregår i år virtuelt og sendes live over Facebook. Det sker fredag fra klokken 14.30 til klokken 16.00.
Gulerødder er ingrediensen i Yasmin El-Youssefs vitaminpiller. Hun deltager i Unge Forskere med klassekammeraten Hannah Panton. Foto: PrivatPrivat
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned