Birger Juul er fra 1948, ligesom lokomotivet bag ham. Han forlader Gedser, da han er blevet træt af at holde hus og have. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Tidligere byguide viser rundt i ankomsthallen i Gedser
Anne Katrine PetersenAnneKatrine Petersen
OffentliggjortSidst opdateret
GEDSER I 38 år har Birger Juul boet i Gedser. Nu flytter han til Nykøbing, men inden da er det lykkedes Folketidende at overtale den tidligere byguide til at vise os rundt i ankomsthallen på havnen.
Ankomsthallen stod klar i 1903. Et helt år før planlagt og et særsyn for offentligt byggeri i vores tid.
- Det er en overset perle, mener Birger Juul.
Nye, moderne færger kunne nu flytte damplokomotivet mellem Danmark og det europæiske kontinent. Eksporten af gods steg med 76.000 tons fra 1902 til 1904. 30.000 flere passagerer rejste mellem Danmark og Tyskland. I dag er et stationært damplokomotiv fra 1948 i ankomsthallen spor fra den tid. De rigtige spor, skinnerne, er skjult under et trædække.
- Og man skal jo forestille sig noget helt andet end de hvidmalede lofter, vi kan se i dag. Der var fuldstændig sort og beskidt her, pointerer Birger Juul.
Annonce
På en grå vinterdag i 2022 er her få gående passagerer til færgerne, udover os. Til gengæld buldrer og brager det i de gamle mure, idet lastbilerne kører af færgen.
- Det er specielt, at passagererne kommer til fods. Jeg husker et foredrag i hallen, hvor de listede forbi i baggrunden. Hallen er virkelig en gave til Gedsers borgere, men vi bruger den for lidt.
Imens Birger Juul taler, har fotografen snuset rundt.
- Kan vi ikke komme derop? spørger han og peger på tårnet i et af hjørnerne. Inden længe kommer Henning fra Scandlines. Han har stige og nøgle til tårnet, hvorfra tågehorn og lys blev styret. Engang.
Birger Juul fortæller, at de besøgende gribes af stemningen i hallen. Det må være historiens vingesus. For eksempel fra 1942, hvor Frihedskorps Danmark vendte hjem fra kampe mod kommunisterne ved fronten. Eller fra 1954, ved modtagelsen af kommunist og forfatter Martin Andersen Nexøs kiste. Flygtninge fra Østtyskland og størstedelen af perronscenerne fra Matador.
Det meste kan man læse om på grønne søjler i hallen. Det er dog mere spændende at få det fortalt, men det bliver ikke af Birger. Dagen efter vores møde skriver han en besked:
"Jeg var helt flad bagefter".
Den tidligere byguide startede sin karriere i Gedser i 1974, hvor han blev tolder. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Kamtakker eller brystværn? Arkitekt Heinrich Wenck, der også tegnede Hovedbanegården i København, står bag. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
På Scandlines' kontor i bygningen dukkede dette gamle fotografi op fra dengang, stedet var helt nybygget. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Selvom der ikke umiddelbart er meget at se i tårnene i dag, var det herfra, tågehorn og lys blev styret i gamle dage. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Bygningen er fredet, og man har særligt brændte sten på lager. Kun de må bruges til renovering. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned