guldborgsund Hans Jørgen Heitmann Jensen, der er folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Lollandskredsen, vil være sikker på at få sine plakater op på lygtepæle og plankeværker, når valgkampen går igang.
Derfor har han annonceret efter en handymand eller to til jobbet.
- Jeg har fået en enkelt henvendelse fra en yngre mand, og vi har aftalt at holde kontakt, fortæller Heitmann Jensen.
Han fortæller også, at han har taget det noget usædvanlige initiativ, fordi medlemmerne i den lokale valgbestyrelse alle har passeret deres 60-års fødselsdag. Derfor vil han ikke byde dem at skulle klavre til tops i masterne med plakater, snore og søm.
Lønnen til opsætterne vil Heitmann betale af sin private pengepung. Og det kan også vise sig nødvendigt, for han må klare sig for et valgbudget på omkring 25.000 kroner.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned