Stranden ved Bøtø, som den tog sig ud efter højvande i maj 2019. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Sandfodring bliver dyrere end ventet.
Anne Katrine PetersenAnneKatrine Petersen
OffentliggjortSidst opdateret
BØTØ Når man i de kommende måneder forstærker klitten ved at tilføre mere sand, springer maskinerne måske stranden ud for Bøtø over.
Det kom frem på et møde i digelagets bestyrelse for en uge siden og skyldes en markant forøget pris, fortæller formanden i digelagets bestyrelse, Christian Schou.
- Vi har fået tre bud, hvor de to er tættere på 10 millioner kroner, og ét er oppe på omkring 16 millioner. Vi har 9 millioner kroner til opgaven, så Cowi, der har stået for udbuddet, er blevet bedt om at tage fat på de to bag de billigste bud og høre, om projektet kan skrues anderledes sammen, siger Christian Schou.
Men hvorfor er prisen blevet markant højere end først antaget?
- Der var aldrig givet præcise bud på opgaven, men overslag. Den tilladelse, vi har fået til at sandfodre, stiller nogle krav, som er kostbare, men som ikke er til at komme udenom. Der er desuden sket det, forstår jeg på Cowi, at alt er steget.
Annonce
Christian Schou fortæller, at i de foreløbige beregninger var mængden af sand mindre. Her var Elkenøre slet ikke med, men stormene i 2017 og 2019 har taget betydelige lunser af klitten, så behovet for forstærkning er stort. At det tilmed kræver særligt udstyr, presser prisen yderligere op.
Formanden kontakter derfor Cowi for at høre, hvor meget prisen kan reduceres ved at droppe sandfodringen ved Bøtø, som er en forholdsvis kort strækning, sammenlignet med strækningerne ved Gedesby og Elkenøre.
- Det er den strækning, hvor sandfodring er mindst påkrævet, og sandet nordfra har tendens til at samles ved Bøtø, som ligger lidt inde i en bugt. Kan vi skære det væk og holde øje med området de næste par år, kan det måske få prisen ned, lyder det.
Sandfodringen skal være færdig 1. maj og altså foretages i marts og april.
Det er med andre ord ikke en opgave, der kan flyttes rundt på, så der kan opnås stordriftsfordele.
Også det er medvirkende til den høje pris.
Formanden for Det Falsterske Digelag, Christian Schou, skal sammen med Cowi forsøge at få prisen på sandfodring ned. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned