Direktør nægter hvidvask til 29 millioner
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Mand er varetægtsfængslet i meget stor sag med en sigtelse for hvidvask af 29 millioner.
STUBBEKØBING Den 25-årige mand, som politiet anholdt onsdag morgen i en sag om hvidvask for 29 millioner kroner, har nægtet sig skyldig.
Det skete, da den 25-årige onsdag formiddag blev fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing.
Han blev under grundlovsforhøret sigtet for hvidvask af grov beskaffenhed. Subsidiært er han blevet sigtet for hæleri.
Grundlovsforhøret endte med, at den 25-årige er blevet varetægtsfængslet frem til 14. juni.
Det sker, fordi der ifølge anklager Mariam Khalil er begrundet mistanke om, at den 25-årige har gjort sig skyldig i, hvad han er blevet sigtet for.
Retsmødet blev i øvrigt holdt for lukkede døre, fordi der ifølge anklager Mariam Khalil er en medgerningsmand på fri fod.
- Der er begrundet mistanke om hvidvask, subsidiært hæleri.
Mariam Khalil, anklager
Direktør i anpartsselskab
Ifølge anklageren er forholdet af det, som politiet anser for grov hvidvask, sket i Stubbekøbing.
- Jeg ved ikke, om manden er fra Stubbekøbing, siger Mariam Khalil til Folketidende.
Mellem 14. januar og 26. april skal manden, som direktør i et anpartsselskab, have overført de 29 millioner kroner fra firmaets konto til konti i flere forskellige andre lande rundt om i Europa.
Ingen ansatte
Disse lande er blandt andet Tyskland, Litauen, Slovenien og Portugal, oplyser politikommissær Rune Nilsson til Ritzau.
Han leder afdelingen for økonomisk kriminalitet i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Politikommissæren oplyser også til Ritzau, at den 25-årige er direktør i anpartsselskabet, som i øvrigt ingen ansatte har.
Ligner andre
Dermed ligner sagen om den 25-årige andre af lignende karakter.
Her kanaliseres der store beløb rundt mellem mange forskellige små selskaber. Til sidst forsvinder pengene i udlandet.
Den trafik har blandt andet dagbladet Information afdækket i en serie artikler i den seneste tid.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned