Drømmen om hamsterhjulet

GULDBORGSUND Man kan lære meget fra et nej. Og hvis der er noget, mange har oplevet i løbet af de seneste tre måneder, så er det at få svarene "nej" eller "det kan ikke lade sig gøre" kastet i nakken.

Men på utrolig vis har rigtig mange medarbejdere mødt restriktionerne ved i stedet at finde en ny måde at gøre det på. Det mener Lene Rikke Bresson, centerleder for borger og branding i Guldborgsund Kommune.

I en evaluering af nedlukningen af de offentlige arbejdspladser vurderede medarbejderne i hendes center, at det er lykkedes fortsat at være innovative og arbejdssomme, selv om man arbejdede hjemmefra. Mange har lært at arbejde hjemme og er blevet mere effektive. Derudover svarede medarbejderne, at de mest af alt har savnet fællesskabet med kollegerne.

Fra på mandag er det - delvist - slut med at arbejde hjemmefra. Offentligt ansatte i Region Sjælland kan nu som de sidste vende retur til deres kontor, selv om det for manges vedkommende stadig kun er hver anden uge.

Karsten Jakobsen er fysioterapeut på rådhuset og har i de seneste tre måneder haft sit hjemmekontor ved spisebordet. Når han havde brug for at variere sin arbejdsstilling, tog han computeren med hen i sofaen. De første fem uger havde han selskab af sine tre døtre på halvandet, på to og et halvt og på 11 år, da hans kone, der er håndværker, har været på arbejde ude af huset i hverdagene.

Det hændte, at han drømte sig tilbage til hamsterhjulpet, når den ene hoppede i sofaen, den anden hev ham i buksebenet, og den tredje brokkede sig over matematikopgaverne.

- Til gengæld har jeg set min yngste datter tage sine første skridt. Og jeg har set, hvor min ældste gør det godt i skolen, og hvor hun har sine udfordringer, siger han.

Efter de fem uger blev børnene afleveret i institution og skole, og så blev den primære udfordring det ikke at kunne være fysisk til stede.

- Når jeg til arbejder, er det særligt det fysiske fremmøde, der betyder noget. Dels i forhold til at skabe tillid, og dels for at opbygge relationer. Så det har været en udfordring at skulle rådgive over Skype. Det kan noget, men ikke alt.

Anna Topp Gustavsen sidder tilbage med en følelse af, at tiden er fløjet af sted. Hendes mand er også håndværker, og hun har derfor ageret pædagog for sine to børn på tre og fem år, imens hun passede sit job som international koordinator i Guldborgsund Kommune.

Her har hun ansvaret for alt internationalt samarbejde, dels med egne projekter og dels med at understøtte projektudviklingen for sine kolleger.

Og hun er imponeret over, hvor godt det er gået med at arbejde hjemme.

- Jeg har faktisk ikke kunnet mærke, at vi ikke har siddet sammen. For folk har været tilgængelige, selv om de arbejdede hjemme.

Ligesom andre forældre måtte hun i de første uger lære at agere i en dårlig samvittighed over for arbejdet, når hun legede med sine børn, og over for sine børn, når hun var nødt til at tage en telefon.

- Men samtidig har det været en fantastisk mulighed. For mig har det været rart at arbejde hjemme, og vi har haft en ro om morgenen, hvor jeg hurtigt mærkede børnenes behov for bare at være sammen med deres forældre.

Og selv om at hverdagen kan synes triviel, har Karsten Jakobsen opdaget, at det handler om at finde en balance. For er der for meget af det ene, for eksempel arbejdet, så savner man leverpostejstilværelsen.

Han har følt en snag af frustration, når venner i det private har fortalt om at komme tilbage på kontoret.

- Men det er ikke mig, det handler om. Det er en større sags tjeneste. Og det har handlet om at få samfundet roligt i gang igen. Nu er det snart sommerferie, men for mig giver det mening at komme ind forbi kontoret. Der er forskel på at være væk i tre eller i fire og en halv måned. Det er rart at tale arbejdsopgaverne igennem, for der er unægteligt nogle, der bliver anderledes. Også i den kommende tid.