En familie med tilknytning til Krummerne er smittet
Hos Børnehuset Krummerne blev der i sidste uge konstateret en medarbejder smittet med den engelske variant af corona. Nu er der en familie, som også er konstateret smittet med samme variant. Foto: Arkiv
Arkiv
I sidste uge blev en medarbejder i Børnehuset Krummerne konstateret smittet med den engelske variant af corona, som nu har bredt sig.
SAKSKØBING Det første tilfælde af smittede med den britiske variant af corona i Guldborgsund Kommune blev konstateret i slutningen af sidste uge i Børnehuset Krummerne hos en enkelt medarbejder.
Den nyhed stod fredag at læse i Folketidende, og mandag i denne uge kunne chefen for Guldborgsund Kommunes Center for Børn & Læring, Margit Mikkelsen, oplyse om nye tilfælde af smittede med den britiske variant af corona. De nye smittede har også tilknytning til Børnehuset Krummerne som henholdsvis forældre og barn.
Kender ikke rækkefølgen
- Siden i fredags har der været en udvikling, hvor en familie også er blevet smittet med den britiske variant af corona. Vi kan ikke sige noget om, hvem der har smittet hvem, og i det hele taget hvordan rækkefølgen har været i forhold til de smittede. Det ved vi endnu ikke noget om, lød det mandag eftermiddag fra centerchef Margit Mikkelsen i forhold til situationen omkring Børnehuset Krummerne.
Centerchefen kunne mandag eftermiddag ikke uddybe, hvor stor en familie og altså hvor mange smittede familiemedlemmer der er tale om, blot at der er tale om et barn fra Krummerne og resten af barnets nære familie. Centerchefen understreger samtidig, at der er fuld fokus på smitteopsporingen.
- De har heldigvis været meget hurtige hos Børnehuset Krummerne i forhold til at finde ud af, hvem der har været sammen med hvem, tilføjer centerchefen.
Læs også artiklerne: "Alle forholdsregler er fulgt" og "Flere ramt af britisk corona", som handler om britisk coronavariant fundet på Plejecenter Blomsterparken-Kirsebærhaven i Rødby.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned