- Er der et komfur, der skal skiftes ud, så er det når de penge kommer, det bliver gjort

Der gik kun et par år, fra Michael Næsted Nielsen debuterede i 1990, til at han begyndte at modtage bibliotekspenge. I begyndelsen ikke ret meget, men siden har han udgivet langt over 100 bøger, og som Folketidende fortalte onsdag, får han i år lidt over 71.000 kroner fra ordningen.

Dermed er han en af de lokale forfattere, der får mest.

- Det afhænger meget af, hvad det er man skriver og for hvem og hvor meget. Hvis man skriver små, tynde, uforståelige digtsamlinger og udgiver en hver syvende år, så vil det aldrig blive til noget. Men hvis man skriver sådan noget, som jeg skriver - primært spændende, dramatiske og nogle gange uhyggelige bøger for børn og unge, og en masse historiske bøger - så er der noget i det. Det går som varmt brød simpelthen, fortæller han.

Mange af Michael Næsted Nielsens bøger bliver nemlig ikke kun købt af folkebibliotekerne, men også af skolebiblioteker, ungdomsskolebiblioteker, gymnasiebiblioteker, højskolebiblioteker og andre steder, hvor børn og unge færdes.

Bibilotekspengene betegner han som et meget væsentligt tilskud til sin økonomi.

- Det er ganske bestemt noget, man ser frem til. Er der et komfur, der skal skiftes ud, eller kan maskemaskinen ikke mere, så er det når de penge kommer, det bliver gjort.

Julebog på vej

Michael Næsted Nielsens mand, Jonas Sjöström, er i øvrigt også forfatter - med fokus på sine oplevelser med sklerose og de hindringer, man kan møde i uddannelsessystemet, samfundet og familien. Men som forfattere lever de ikke kun af salg af bøger og af bibliotekspengene.

- Vores indtægter er konsulentopgaver, rådgivning, foredrag, undervisning, oplæsninger ... alt muligt, siger han og nævner, at de eksempelvis har en tradition med til jul at gæste Sønder Kirkeby Kirke, hvor de læser nyskrevne julehistorier op.

De historier er nu ved at blive samlet i en bog, som kommer inden længe. Men Michael Næsted Nielsen skriver altså mest ungdomsbøger og har en ambition om at få især drenge til at læse noget mere.

Og der er meget stor forskel på at skrive for voksne og for børn og unge, mener han.

- Et barn på 12 år gider ikke sidde at vente på, at man er tre eller fire sider om at knappe en øl op, og han gider heller ikke sidde at læse anelange person- eller miljøbeskrivelser. Jeg plejer at sige, at hvis man vil skrive en god bog, skal handlingen begynde i første linje på side et og ikke først på side fire eller fem. Og så gælder det simpelthen om at gøre det tilstrækkeligt spændende til, at de lige skal nå at vende næste side.

Det var en mørk aften ...

Skrivearbejdet foregår hjemme i lejligheden i Nykøbing og altid om aftenen.

- Det skal være mørkt udenfor, og der skal være ro og fred. Der skal ikke være nogen telefoner, der ringer, og vi skal ikke have noget, som vi skal nå i løbet af den tid, vi skriver. Så vi er natteravne. Vi begynder tidligst at skrive efter 21 om aftenen, og så skriver vi, til vi er færdige den dag. Så jeg tror, der er mange af vores naboer her på Kastanjevej, der lægger mærke til, at der er lys inde hos os til langt ud på natten, siger han.

Det er dog ikke hver aften, de kan gøre det.

- Man kan ikke tvinge sig selv til at skrive kreativt. Man skal have et humør til det, og man skal have overskud til det, for når man bruger de allerøverste lag af det mentale overskud, man har. Hvis det ikke er til stede, så er det bedst at lade være, for ellers bliver det noget møg. Så ender det bare med, at man kommer til at kassere det hele og skrive det om, siger han og kalder det at være forfatter for en livsstil.

- Det er hårdt at arbejde, for man skal hele tiden tænke på, at det man skriver, skal være gangbart. Man kan sagtens få en god idé, men hvis ikke idéen er god nok, så dur det ikke, og så er det forfra. Så meget af tiden går på at finde den rigtige inspiration på det rigtige tidspunkt til den rigtige historie og bruge de rigtige kilder, i givet fald det er noget historisk, siger han og fortæller om sin nyeste bog.

Den udkom 19. marts, hedder "Spionen" og er en historisk roman, der blandt andet foregår på Lolland-Falster og handler om slaget om fæstningen Arkona på Rügen. Hvad den næste skal være, har han endnu ikke besluttet. Men den skal nok komme.