FANDT MASKINPISTOL OG GRANAT I HAVEN

Forsvarets EOD-afdeling blev tilkaldt for at fjerne våbnene. Arkivfoto: Ingrid Riis

Havearbejde afslørede gemte våben.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag formiddag var en husejer i gang med et havearbejde ved et hus på Nyvej i Kettinge.

Frem af mulden dukkede et overraskende fund op. En maskinpistol og en håndgranat.

Lokalpolitiet kan ikke fortælle nærmere om, hvor gamle de nedgravede våben er.

Forsvarets EOD-afdeling, som står for ammunitions-, bombe- og minerydning, blev tilkaldt til Kettinge for at fjerne de opgravede genstande.