Fem tilfælde af hærværk

Fredag og lørdag har der været fem tilfælde af hærværk i Nykøbing F. på en ellers nogenlunde fredelig weekend.

Det er gået ud over en bil på Vestensborg Allé, hvor forruden er knust. Tæt ved på Merkurs Plads er en siderude på en minibus blevet knust, og der er stjålet en farskriver og en gps. Tyvekosterne er senere blev brugt til at knuse en bagrude på en personbil.

I køreskolen på Højbrogade er en stor rude til 12.000 kroner blevet smadret også natten til lørdag, mens ejerne af en splinterny bil måtte konstatere en stor ridse i bilen efter et indkøb i Kvickly lørdag formiddag.




Fem gange i løbet af weekenden blev der begået hærværk forskellige steder i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret