NYKØBING 2.000 mennesker besøgte sidste år Akvarie, Krybdyr og Blomstermessen, der i år løber af stablen 15. og 16. september.
- Vi forventer, at der kommer lidt flere i år, nu hvor vi har skruet på knapperne, fortæller Mark Stig Andersen, der er leder af Guldborgsund Hallerne.
Guldborgsund Hallerne er arrangør af messen i samarbejde med fisk- og krybdyrsentusiasten Kim Jespersen og har i øjeblikket 33 tilmeldte udstillere og sælgere af alt fra fisk, padder, krybdyr, reptiler, insekter, blomster og endda også haveredskaber og maskiner. Sidste tilmeldingsfrist for at være med er 9. september.
- I forhold til sidste år har vi rigtig mange, der udstiller og sælger blomster. Vi har ni tilmeldt i år, mens sidste år var der kun en, da vores største blomsterudstiller med 12 meter standplads måtte melde fra i sidste øjeblik på grund af sygdom, hvilket jo var lidt ærgerligt, fortæller Mark Stig Andersen.
Blandt udstillere på messen kan blandt andet nævnes Krokodille Zoo. plh
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned