STUBBERUP: Det har været en tradition igennem 20 år. I mange år hjemme privat hos veteranbilsentusiasten Lars Brygger, men de seneste år har han haft et lager på Ankersvej ved Stubberup lige nord for Nykøbing, og det var der, der blev lagt arealer til det årlige veteranbiltræf, som i parentes bemærket kun er for de heldigt indviede.
- Jeg plejer at holde træffet hvert år for venner og bekendt, hvor de kommer forbi og får en pølse, hygger sig og får "sparket lidt dæk".
- Det er alle sammen inviterede gæster, som kommer forbi. Nogle enkelt er med på afbud, men ellers er det nogen, jeg kender alle sammen, og som kommer hvert år. De kommer i deres egne veteranbiler, og så bliver de linet op på græsset, mens folk går og kigger, snakker og hilser på nogen, man måske ikke har mødt før.
Entusiaster fik kigget på hinandens veteranbiler. Foto: Henrik ThostrupFoto: Henrik Thostrup
30-40 biler
I det fantastiske vejr dukkede der 75-80 mennesker op, og der var vel omkring 30-40 biler med i træffet, fortæller Lars Brygger.
Annonce
- Der var mange biler, klassiske biler, 60'er og 70'er biler. Der er god plads til, at bilerne kan parkere på græsplænen, samtidig med der også er plads til at vi kunne spise pølser udenfor.
Men vigtigst af alt, bortset fra hyggen, var naturligvis de mange veteranbiler, som tilsammen udgjorde en anseelig værdi.
Flere millioner
- Der var nogle flotte nogen imellem. En Ford Mustang GT til 250.000-300.000 kroner eksempelvis. Det er selvfølgelig svært at sige, hvad bilerne ville gå for i dag, også fordi de jo ikke er sat til salg. Men der var da parkeret for flere millioner, fortæller Lars Brygger.
Der var nogle flotte nogen imellem. En Ford Mustang GT til 250.000-300.000 kroner eksempelvis.
Lars Brygger
Veteranbiltræffet varede et par timer, og for de sidste "standhaftige" gæster blev dagen fejret med fyraftensbajere ved 16-tiden.
God plads, mange biler og dejligt sommervejr. Foto: Henrik ThostrupFoto: Henrik Thostrup
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned