Peder Ulrik Pyndt er 13. generation på Risbrogaard. Han ville være ked af, at der skulle etableres en vej henover roemarkerne. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Hvor blev snakken om den østgående løsning på E55 af, spørger gårdejer
Andreas JohansenAndreasJohansen
OffentliggjortSidst opdateret
STUBBERUP Hvis du skal besøge Risbrogaard, så skal du køre en god halv kilometer via en markvej, før du ankommer til gården.
Peder Ulrik Pyndt er trettende generation, der har sin gang på gården, så at sige. At han har fødderne solidt plantet i mulden vil næsten være en underdrivelse.
Normalt går vejen til og fra Risbrogaard via markvejen op til E55, hvorfra familien kan fortsætte deres videre færd. Men forslaget om at blænde langt størstedelen af de sideveje, der er med til at skabe trafikale udfordringer og til tider farlige situationer, vil gøre Peder Ulrik Pyndts adgangsveje noget anderledes, end de har været i mange, mange år.
Den kølige vintervind blæser over de golde marker. På Risbrogaard er de lige blevet færdige med de sidste roer. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Ind midt i marken
Forslaget på de seneste tegninger fra Vejdirektoratets såkaldte VVM-undersøgelse, der kigger på konsekvenserne af virkningerne på miljøet, er der også lagt op til, at grusvejen mod Risbrogaard ikke længere skal kunne bruges. I stedet skal Peder Ulrik Pyndt selv finde en ny vej ud til en af de større indfaldsveje, der får lov at blive.
Annonce
- Hvis du kigger i den retning der, udover marken og ned mod skoven, så er det et af de forslag, Vejdirektoratet kom med. Men der løber en å dernede, og jeg må indrømme, at jeg gerne ville undgå at få min mark skåret over i to dele. Meget af den tid, man som landmand bruger, er jo ikke på at køre frem og tilbage over marken, men på at vende, justere og hvad der ellers skal klares, når man rammer kanten af marken. Løsningen med en vej henover marken vil kræve, at der bliver bygget en ret stor vej, der kan holde til at jeg kører roer. Det skal også tages med i ligningen, forklarer Peder Ulrik Pyndt en råkold eftermiddagstime.
Ligesom flere andre lokale i området, Folketidende har talt med, undrer Peder Ulrik Pyndt sig over, at der ikke bare kan etableres en parallelt løbende vej langs E55, der kan føre op til den nærmeste sidevej, der ikke skal blændes. For at skære markerne midtover er ikke en ideel løsning for ham.
- Jeg ville meget hellere, at de så tog nogen meter i kanten af marken og indlemmede dem i projektet. At dele marken i to bliver et værre bøvl.
Der er et fint forhold til naboen på den isoleret beliggende gård. De nærmeste ejendomme skal ifølge forslaget også benytte Risbrogaards markvej. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Nabo på gårdspladsen
En anden konsekvens af forslaget vil også blive, at hans nærmeste nabo, der i dag bor hundredevis af meter fra Risbrogaard, skal køre af den markvej, der er indtegnet i forslaget. Og det er Peder Ulrik Pyndt ikke meget for.
- Vi bor jo herude, fordi vi godt kan lide, der er fred og ro omkring os. Lige nu har jeg en nabo, jeg har et godt forhold til, men der er jo ingen garanti for, at det ikke en dag kan gå hen og ændre sig - og så ville jeg være ked af, at jeg skulle have vedkommende ind og vende på min gårdsplads en håndfuld gange hver eneste dag, forklarer Peder Ulrik Pyndt.
Han er uforstående over for, at det på nuværende tidspunkt kun er en opgradering af E55, der er i spil. Som flere andre i området mener han, at man burde overveje at bygge ny vej på en strækning, hvor det vil genere færre borgere.
- For mig virker det oplagt at lægge vejen anderledes. I nærheden af jernbanen, hvor der alligevel er støj og hvor der allerede er eksproprieret de ejendomme, der skal inddrages. Hvorfor en østlig løsning pludselig forsvandt fra diskussionen, det ved jeg simpelthen ikke, men jeg synes, det er en skam.
Ingen ny linjeføring
Vejdirektoratet skriver i deres VVM-undersøgelse, der blev offentliggjort tilbage i november 2020, følgende om hvorfor andre linjeføringer ikke blev overvejet i undersøgelsen:
Annonce
"Der er i VVM-undersøgelsen ikke undersøgt linjeføringer i det åbne land, dvs. muligheder for at anlægge en ny omfartsvej fremfor at udvide den eksisterende. Det kom der flere forslag til i den indledende høring. Det er Vejdirektoratets vurdering, at forslagene ligger udenfor opgavens rammer, hvor formålet er at finde løsninger til forbedringer af den eksisterende vej.
Mest af alt føler 13. generation på Risbrogaard sig bare ikke hørt i processen. Vejdirektoratet har ikke været i kontakt med Peder Ulrik Pyndt udover en mail i e-boks, og det finder han ærgerligt.
- Hvis de kom ud og kiggede på tingene, så ville de se, nogen af deres forslag slet ikke gav mening. Der skal tænkes nyt, ikke bare mere af det samme.