NYKØBING Fredag morgen går frivillige fra Verdens Bedste Nyheder på gaden for at sprede det gode budskab om øget ligestilling på verdensplan.
I Nykøbing kan man få en avis stukket i hånden ved Katedralskolen tidligt om morgenen. Avisen handler om de forbedringer, der sker for kvinder over hele verden.
Ifølge Unesco kommer 88 procent af verdens piger nu i grundskole mod 90 procent af drengene. Samtidig har pigerne overhalet drengene, når det kommer til videregående uddannelse. I dag bliver der optaget 112 piger på videregående uddannelser verden over for hver 100 drenge. Mødredødeligheden faldt 44 procent på verdensplan mellem 1990 og 2015, viser data fra Unicef, især fordi mange flere kvinder i udviklingslandene har fået adgang til uddannede læger og jordemødre.
- Vi lever ikke i en verden, hvor alle har de samme vilkår og muligheder uanset køn. Men det er der, vi skal hen. Heldigvis er der globalt taget store skridt for ligestillingen på relativt få år. Vi skal huske at hylde og lade os inspirere af succeserne, fordi de giver håb og viser vejen frem, siger Thomas Ravn-Pedersen, direktør i Verdens Bedste Nyheder.
Avisen kan også hentes i boghandlen Arnold Busck i gågaden hele fredag.msp
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned