NYKØBING: I flere dage var Søgangen - gangtunnelen under Brovejen i Nykøbing - her i oktober lukket for at blive renset for graffiti.
Men dårligt var gangtunnelen genåbnet, før en ukendt gerningsmand igen malede graffiti på murene.
Det var tilsyneladende med en strakt langemand til dem, der har sørget for den seneste afrensning.
I hvert fald har vedkommende skrevet "CAN'T BE STOPPED" (kan ikke stoppes, red.) og "SOM OM DET STOPPER DET".
"Som om det stopper det", lyder det hånende. Foto: David ArnholmDavid Arnholm
Til gengæld ser det ud til, at "malermesteren" faktisk er blevet stoppet midt i et forsøg på at skrive "graffiti" - i hvert fald står der kun "GRAFFIT". Men det kan selvfølgelig også være, vedkommende ikke kan stave ...
Annonce
GRAFFIT, står der. Mon ikke der skulle have stået GRAFFITI? Foto: David ArnholmDavid Arnholm
Forud for den nylige rengøring af Søgangen er der i øvrigt blevet opsat skilte med besked om, at tunnelen videoovervåges, men det ser ikke ud, som om der rent faktisk er opsat kameraer.
Folketidende ville gerne have haft en kommentar fra Guldborgsund Kommune, men det var ikke muligt at få fredag eftermiddag.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie