Han er vild med møller

Uden for huset på Spurvevej er der to halvstore møller i haven. Bag huset gemmer sig endnu flere. I alt er der syv havemøller.

Men det er for intet at regne, når man kommer inden for hos i huset hos Niels Andersen. Den tidligere bager fra Horslunde har nemlig en lidt usædvanlig hobby. Han samler på møller.

Og det er i alle afskygninger. Det kan være på kopper, platter, nøgleringe, træsko eller glas. Over 1000 møller er hans samling kommet op på.

Et af husets værelser er helt viet til de mange møller. Men også stuen kan give plads til et vitrineskab med masser af møller og enkelte figurer af bagere.

Niels Andersen er uddannet bager, Han købte Horslunde bageri i 1977. Da han solgte det for ti år siden flyttede han til Sydsjælland. Og da han gik på efterløn for tre år siden gik turen til Sakskøbing til huset på Spurvevej.

Den første mølle har Niels Andersen stadig. Den er på et askebæger, som kom som bryllupsgave i 1964.

Det var dog først senere, at han for alvor begyndte at samle på møller.

Mange af effekterne stammer selvfølgelig fra Holland. Træsko med møllemotiver er der mange af i samlingen.

Niels Andersen fremhæver et af sine mere sjældne fund. Nemlig en meget gammel bagerfigur erhvervet på et fransk loppemarked.




Niels Andersen på Spurvevej i Sakskøbing har en samling af over 100 møller .

Offentliggjort Sidst opdateret