Harmonikauheld

Flere redningskøretøjer blev tilkaldt til uheldet på Nystedvej. Foto: Margit Olsen

Tre biler impliceret i uheld.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der skete kun materiel skade, da tre biler tirsdag eftermiddag kørte ind i hinanden på Nystedvej.

Uheldet skete kort før klokken 16. De tre biler kørte i samme retning, da de kørte sammen i krydset mellem Nystedvej, Åmarksvej og Bymarken ved det, der kaldes Pibermagerens Hus.

Ingen personer kom noget til, men to af de tre involverede bilister var på skadestuen for at blive tjekket.

De var dog ikke kommet noget til, oplyser politiet i Nykøbing her til morgen til Folketidende.