HER KAN DU MØDE BORGMESTEREN
Simon Hansen er snart klar tll igen at rykke borgmesterkontoret rundt til nye steder i kommunen. Sidste gang var det Nysted Biograf-Teater, som lagde hus til, og nu er det Sakskøbings tur til at afvikle et åbent borgmesterkontor. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Borgmester Simon Hansen (S) er begyndt at holde åbent kontor rundt omkring i kommunen én gang om måneden. Første gang var i Nysted - nu er turen kommet til Sakskøbing senere på måneden.
SAKSKØBING: Tirsdag den 25. oktober sidder borgmester Simon Hansen klar i Sakskøbing Sportscenter.
Så hvis man som borger har en god idé, en udfordring, en bekymring eller et input til det politiske arbejde i Guldborgsund Kommune, kan man møde op i sportscentret i Sakskøbing på førnævnte dato fra klokken 16 til 18.
Her sidder Simon Hansen klar til at tale med alle de borgere, der har lyst til at møde ham og tale om det, der ligger dem på sinde.
- Jeg taler selvfølgelig med mange forskellige mennesker hver dag gennem mit arbejde som borgmester. Også med mange borgere. Men det er noget helt andet at møde dem på deres præmisser og uden en dagsorden. Det giver mig en helt anden viden og nogle helt andre indsigter, som jeg er meget glad for at få, siger Simon Hansen forud for Sakskøbing-kontorets åbningstid.
Ingen krav til indhold
Der er ingen tidsbestilling eller krav til, hvad snakken skal handle om. Simon Hansen kan ikke sagsbehandle i konkrete sager, men han vil gerne høre, hvad alle har at sige, og er åben for både ris og ros.
Nogle vil gerne tale om en konkret sag. Andre har en god idé, som de ikke lige ved, hvordan de ellers skal give videre.
Simon Hansen, borgmester
- Det handler netop om at have den uformelle snak med borgerne. Nogle vil gerne tale om en konkret sag. Andre har en god idé, som de ikke lige ved, hvordan de ellers skal give videre. Og nogle vil gerne snakke om kommunens udvikling helt generelt. Intet er for småt eller for stort, og jeg håber, at rigtig mange borgere har tid og lyst til at komme forbi til åbent kontor i Sakskøbing, tilføjer borgmesteren.
Udover at holde åbent kontor for borgerne, bruger Simon Hansen også dagen på at mødes med virksomheder og butiksejere i Sakskøbing, ligesom han skal besøge flere kommunale arbejdspladser i byen.
Han slutter af med et besøg i Sakskøbing Ungdomsklub, hvor han skal snakke med både de unge og med lærerne. Alle er velkomne i det nævnte tidsrum den 25. oktober på P. Hansens Vej 15.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned