Omkring 300 glade nyudsprungne studenter, forældre og søskende deltog onsdag i årets dimittendfest på Teknisk Gymnasium (HTX) på Celf i Nykøbing.
Her fik 74 htx-studenter og fem eux-studenter deres eksamensbeviser.
Der blev uddelt priser til elever, som har gjort sig særligt bemærket gennem året, og to af dem, Ida Kjølby og Anton Nielsen, som har bidraget positivt til klasserne og skolen som helhed, holdt tale for forsamlingen.
- De er et forbillede for de andre elever, siger rektor Bo Rasmussen.
Htx-studenterne Ida Kjølby og Anton Nielsen holdt tale ved årets dimittendfest på Teknisk Gymnasium på Celf. Foto: Jonas Bonde.Jonas Bonde
Nicolaj Sand Rasmussen, forretningsudvikler i Business Lolland-Falster, holdt også tale for det nye kuld studenter.
Annonce
Han sagde til studenterne, at de skal lære at elske deres begrænsninger.
- Vi kan ikke være den bedste til alt, og det er helt okay. Elsk dine styrker samtidig med dine begrænsninger. Det er heldigvis der, vi kan hjælpe hinanden, sagde Nicolaj Sand Rasmussen.
De nye studenter skal ikke være bange for at kaste sig ud i nye udfordringer, sagde Nicolaj Sand Rasmussen, forretningsudvikler hos Business LF, i sin tale. Foto: Jonas BondeJonas Bonde
Han opfordrede også årgangen til at have modet til at turde kaste sig ud i nye udfordringer.
- Det, du fortryder, er oftest det, du ikke får gjort. Derfor tag springet, og så hellere fortryd og lær af de spring, du faktisk tager, lød opråbet til studenterne.
Det, du fortryder, er oftest det, du ikke får gjort.
Nicolaj Sand Rasmussen, forretningsudvikler i Business LF
Efter taler og uddeling af priser og eksamensbeviser fortsatte festen med buffet og sikkert en velfortjent øl eller to.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned