ISHUS NÆVNT PÅ EKSKLUSIV LISTE I MANDEBLAD
Søren Jakobsen og hele holdet langer tusindvis af is over disken sommeren over. Foto: Andreas Johansen
Andreas Johansen
Marielyst Is sætter en ære i at repræsentere Falster.
MARIELYST: Egentlig åbner Marielyst Is først dørene klokken 12, men allerede klokken 11.30 mandag er der så småt ved at være gang i butikken, mens folk står og overvejer, hvilken af de mange smagsvarianter der skal i den friskbagte vaffel.
- Når vi er her, så er der åbent. Der er jo folk, der gerne vil have is, som du kan se, fortæller Søren Jakobsen, indehaver af Marielyst Is.
En rigtig god sæson
Det har da også været en mere end almindelig god sæson indtil videre. Salget ligger 30 procent over sidste år, hvor der såmænd også blev langet en ret pæn mængde is over disken.
En af grundene til dét kan måske være, at mandebladet Euroman har omtalt Marielyst Is som et af de allerbedste ishuse i landet.
- De ringede og fortalte, at vi var med på deres liste. Vi anede ikke, at de havde været forbi, men det har de åbenbart været. Vi bliver nævnt sammen med nogle af de allerbedste i branchen som Iskonditoriet i Sønderborg, så det er en meget flot hæder, forklarer Søren Jakobsen.
Vi anede ikke, at de havde været forbi, men det har de åbenbart været. Vi bliver nævnt sammen med nogle af de allerbedste i branchen som Iskonditoriet i Sønderborg, så det er en meget flot hæder.
Søren Jakobsen
Vi repræsenterer byen
Al is fremstilles i ishuset - fem meter fra der, hvor en af de i alt 25 sommeransatte medhjælpere langer de kølige fristelser ud til køen af issultne sommergæster.
- Nu har vi valgt at have "Marielyst" som en del af vores navn. På den måde synes jeg, vi er forpligtet til at sikre, at vi leverer noget god is til kunderne, og at de ikke går sultne herfra. Vi repræsenterer byen, og det skal vi helst gøre på en god måde, forklarer Søren Jakobsen.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst