- Jeg maler for at leve

NYSTED Nej, nej, "jeg maler for at leve", som vi har valgt som overskrift for denne fødselsdagsartikel, er ikke et suk, der skal fortælle, hvor svært det er at leve som kunstner.

Det er selve livet, det handler om.

Da Egil Hvid-Olsen i 2016 skrev en bog om Stig Weyes kunst, kaldte han den: "Jeg må male til jeg dør, ellers dør jeg."

Det er sådan, det er.

- Det værste, der kan ske, er, at jeg mister talentet, uddyber Stig Weye og åbner en skuffe i en lille kommode, der står i et hjørne af atelieret.

Skuffen er fyldt med små plasticposer med små stykker papir. Papirerne er forsynet med hastigt nedtegnede blyantsskitser.

- Det sker, jeg vågner om natten med en ide i hovedet, en ide til et maleri eller en detalje i et maleri, og så er det om at få den noteret, siger han.

Der står et kæmpemæssig lærred på et staffeli i huset i Jernbanegade i Nysted, som han købte sammen med hustruen, Inge-Lise Tranberg, i 1972.

Lærredet er mere end tre meter i bredden, mere end to i højden. Grunden er malet, de store flader fyldt med farve, nederst kan det godt ligne en bordplade, men der er intet motiv, ikke endnu.

- Det skal være et nadverbillede, siger Stig Weye.

- Med Jesus i profil for bordenden. Alle andre nadverbilleder viser Jesus forfra, men nu vil jeg male ham i profil.

Jazzmusiker og lærer

Stig Weye voksede op i en 2,5-værelses i Københavns nordvest-kvarter, det ydre Nørrebro. Den gang hed han Stig Weye Hansen.

Allerede som 14-årig begyndte han at spille jazz, først klaver, så trompet og så bas, som han fortsatte med. Han var med i Søndergaard/Nehammer-sextetten, som var et godt navn på den tid.

Midt i '60erne kunne han have valgt musikken som levevej, men han blev usikker på, hvor langt talentet rakte.

Hjemmefra mente man, at han skulle være møbelsnedker, det var et godt håndværk, men i stedet gik han på Frøbels Seminarium og blev lærer - dog uden nogensinde at arbejde i faget. Men formningstimerne vakte malerinteressen.

Og så var det i øvrigt under et praktikophold i en børnehave, at han mødte Inge-Lise.

Musikken har i øvrigt været med hele vejen. Parret har to børn, Kasper og Anton, og der blev sunget og spillet i deres barndomshjem. Kasper Tranberg er i dag en fremtrædende jazzmusiker med en international karriere, mens Anton Weye Tranberg er en anerkendt kok og køkkenchef.

Lysende farver

Den voldsomme farvestyrke er et særkende for Stig Weyes malerier. De har ofte lysende baggrund af blå eller mørkblå, som er det første, han laver, når han begynder på et billede.

Hans vej ind i maleriet begyndte med et studenterjob i Henning Larsens kunsthandel. I 1960'erne var det dér, kunstnerne købte deres materialer, og Stig Weye stod nede i kælderen og rev farver. Der var tilknyttet to ældre schweiziske farvemestre, hr. Witt og hr. Ratch, som var havnet i København efter verdenskrigens tumult, og de lærte ham at blande farver.

Når man arbejder med oliefarver, bruger man terpentin som fortyndingsmiddel, og i 1986 fik Stig Weye et voldsomt anfald af terpentinallergi. Han var uarbejdsdygtig i et år, og for at komme til at male igen skiftede han til akrylfarver. Det lykkedes ham at udvikle en teknik, som gør akrylfarverne næsten selvlysende.

Maleren fortæller historier

Stig Weye maler hverken naturalistisk eller abstrakt, ej heller konkret eller surrealistisk. Han maler fortællinger. Historier og bibelhistorie.

- Det er ligesom i jazzen: Man skal finde sin egen tone, siger han.

Når der skulle motiver på de lysende baggrunde, var det i mange år figurer fra den italienske middelaldertradition, som optrådte. Den lystne Harlekin, den uskyldige Columbine, den snu klovn Pjerrot og den forførende Kassandra.

- Det er gamle figurer, der kan føres tilbage til det forhistoriske Mesopotamien, fortæller Stig Weye.

Men under hans pensel kommer de til at ligne variationer af moderne mennesker. Også sprællemanden er et tilbagevendende motiv.

En anden motivgruppe, dén fra bibelhistorien, er i de senere år kommet til at fylde mere og mere. Hans første krucifiks, som er fra 1978, viser Jesus som en sprællemand, der er sømmet fast til korset, men det var kun begyndelsen.

Grindsted-bekendelsen

- Jeg går i kirke. Jeg er kirkegænger, siger Stig Weye.

- Jeg bliver stærk af det, siger han.

Og så er der så mange gode historier.

Grindsted Kirke i Grindsted mellem Vejle og Varde er en temmelig stor bykirke med tilnavnet "Hedens Domkirke". Den fik sin nuværende størrelse i 1923.

I 2008 forsynede Stig Weye prædikestolen i Grindsted Kirke med en række malerier.

I 2014-16 fortsatte han med alteret, hvor forsiden blev forsynet med 18 små malerier, som tilsammen gengiver trosbekendelsen i billeder.

- Jeg vidste fra barndommen, at der er 18 vejrtrækninger i trosbekendelsen, og nu har jeg malet et billede til hver, siger han.

Han lavede også tegninger til et broderet altertæppe, som omsætter maleriernes farvestyrke til broderi.

Hvis man kommer på de kanter, er kirken et besøg værd.

Særudstilling i Haslev

Stig Weye har ikke tal på, hvor mange malerier han har lavet.

- Det må kunsthistorien holde styr på, siger han.

Men han maler stadig og omtrent hele tiden.

- Man står ene med sig selv og sine tanker i timevis. Det kan godt være et problem for nogen, men ikke for mig, siger han.

- Jeg arbejder med en omhyggelig og grundig visualisering af mine ideer. Det er et privilegium, man har som kunstner.

- Det værste, der kan ske, er, at jeg mister talentet.

75-årsdagen markeres med en særudstilling af Stig Weyes malerier i Galleri Emmaus i Haslev fra 6. november til 30. december.

Her vil man blandt mange andre kunne se omkring 10 af Stig Weyes meget store malerier.

Galleri Emmaus på Højskolevej 9 i Haslev er åbent onsdag-fredag klokken 13-17 og første lørdag i måneden klokken 13-17.