KARISMATISK CYKELRYTTER GÆSTER HØJSKOLE
Tidligere cykelrytter Jesper Skibby fortæller om livet som cykelrytter og ikke mindst om årene, efter han kørte cyklen i garagen. Foto: PR
PR
MARIELYST: Udover at være en af landets mest populære og vindende cykelryttere er Jesper Skibby kendt som den sjove fyr, der altid stod klar med en kæk replik til tv-seere og journalister.
De bramfrie kommentarer vil publikum også få at høre, når Jesper Skibby gæster Højskolen Marielyst 7. november klokken 19.30 med sit foredrag ”Engang var jeg Jesper Skibby - Den sande historie om en dansk cykelstjerne”.
Her åbner han blandt andet for nogle af de mere sårbare sider af sig selv, såsom pillemisbrug og præstationsangst.
Men hvorfor blev han udfordret efter cykelkarrieren? Og hvad sker der i hovedet på en topidrætsmand, når han mister sin sport?
Her ventede den helt store nedtur og en årelang kamp for at finde sig selv i en tilværelse uden for cykelsportens faste rammer, et selvmordsforsøg på Amager og endelig den kærlighed, der i dag er fundamentet i hans hverdag.
Foredraget er baseret på bogen af samme titel og er et indgående portræt og en sportskrønike, der tegner et billede af et komplekst menneske.
Inden foredraget byder Sømærket Bistro og Bar på Torvet i Marielyst på folkekøkken klokken 18. Billetter købes på højskolen hjemmeside. Overskydende billetter sælges i døren til koncerthuset.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned