Klirrende raserianfald

En 23-årig mand fra Frederiksværk blev natten til lørdag så rasende, at det skulle gå ud over noget. Derfor hamrede han sin hånd gennem en butiksrude i Jernbanegade, selvom den i hvert fald ikke havde gjort ham noget.
Men det gik kun udover ham selv. Da politiet cirka klokken fire kom til stede og konstaterede, at den vrede unge mand havde smadret det yderste lag glas i ruden, blev han prompte sigtet for hærværk og overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.




Offentliggjort Sidst opdateret