Klubhusbyggeri til tiden trods masser af vinter
Byggeriet af det nye klubhus til NFC med flere skrider frem, selv om frost og sne har fyldt meget i den seneste tid. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Nykøbing FCs byggeri på Østre Allé følger tidsplanen og har trods meget frost og sne kun været underdrejet i tre dage.
NYKØBING Frost og sne i lange baner har i ugevis været vilkårene for fodboldklubben NFC's byggeri af et nyt klubhus ved navn MO.VE på Østre Allé. Men håndværkerne har kun måttet indstille arbejdet i tre dage på grund af vejret, og byggeriet følger tidsplanen.
Det fortæller formanden for NFC, René Fjeldsøe Sørensen.
- Det kunne være meget værre. Der er lagt en buffer ind i tidsplanen, og vi kan alligevel ikke få leveret betonelementer til indervægge før i slutningen af april på grund af travlhed på betonfabrikkerne.
Byggeriet af de 1.800 kvadratmeter er stadig i jordhøjde, hvor der støbes randfundamenter og forberedes til elektricitet og gulvvarme.
- Vi er heldigvis ikke stødt på uforudsete ting som oldtidsfund eller cykler og køleskabe fra den gamle losseplads, byggeriet ligger på. Og jordbundsprøverne viste inden byggestart, at der ikke er forurenet jord på området. Det er småting som enkelte steder med blød grund, vi er løbet ind i indtil videre, fortæller en tilfreds formand.
Det første spadestik blev taget i december, og foruden NFC skal også Guldborgsundløberne, Aktiv Fritid, B.1989, Svømmeklubben Syd og Petanqueklubben huses her.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned