Kort skal oplyse om valg
Der er lavet 5.000 pakker af samtalekortene, som kan hentes gratis på lokale biblioteker. Foto: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Samtalekortene kan fås gratis på biblioteket og skal skabe dialog.
GULDBORGSUND Guldborgsund Kommune har sammen med Forlaget Højlund fra Nykøbing fremstillet nye samtalekort, der giver svar på en række spørgsmål om kommunen.
Samtidig giver de via andre spørgsmål grobund for dialog om lokaldemokratiet blandt de lokale borgere før og efter byråds- og regionsrådsvalget 16. november. Ideen er, at kortene via de dialoger vil få flere til at svinge forbi valgstederne.
Christian Smith, leder af Strategi og Udvikling i kommunen, mener, at man bliver klogere på sig selv og verden omkring sig, når man lytter til andre.
- Vi håber, at vores borgere vil hente en masse samtalekort på vores bibliotek- og borgerservicesteder, så vi sammen styrker den demokratiske dannelse i Guldborgsund Kommune, siger han, mens Michael Højlund Larsen, ejer af Forlaget Højlund, påpeger, at kortene kan bruges af både unge, gamle og i mange sammenhænge:
- Det er både sjovt, vigtigt og lærerigt at være sammen om væsentlige og sjove spørgsmål, der handler om vores holdninger til demokratiet i vores kommune.
Der er 48 spørgsmål i sættet, som fra tirsdag i denne uge har kunnet fås gratis på bibliotek- og borgerservice i Nykøbing, Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing og Væggerløse.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned